Gå videre til hovedindholdet

Nyt fra symaskinen - sommertøj skal der til - del 17

Med sommervejret er lysten til at sy sommertøj kommet bragende og det er i den anledning blevet til nyt sommertøj til både mig og mindstebarnet.

Det meste er syet efter mønster, men jeg har også fundet inspiration hos Johanne Kohlmetz (som i øvrigt lige har udgivet en fin bog, som jeg har planer om at give mig selv i fødselsdagsgave) og for nylig er jeg begyndt at følge en gruppe af norske sy-piger på Instagram, som også laver enormt meget fint ud af genbrugsstof (duge, gardiner, sengetøj m.v.) og jeg synes det er helt fantastisk! Det har givet mig blod på tanden til at sy lidt mere i fast stof end jeg tidligere har gjort. Ikke kun til mindstebarnet, men også til mig selv...

Først vil jeg lige vise jer mit første forsøg på at sy en etagenederdel:



Nederdelen er syet i en lækker viscose som er købt hos Stoff og Stil og mønstret er også derfra. Jeg er meget tilfreds med den og så er jeg vild med farven! Nu skal jeg bare finde ud af, hvad jeg vil bruge den rest, der er tilovers til...

Jeg fik også syet to net af restestof (velour) fra Stoff og Stil og et pudebetræk fra genbrugsen:





Mindstebarnet lagde billet ind på det ene af dem, som i kan se...

Igen er der kørt mest sommertøj igennem symaskinen til mindstebarnet. Det er blevet til både nederdel, leggins, t-shirt, hårbånd og en sommerkjole:


Mønstrene til t-shirt og leggins er begge fra Minikrea og stoffet er købt hos Stoff og Stil.


Denne paperbag nederdel er syet efter denne guide hos Groovybaby and mama og igen er stoffet fra Stoff og Stil.



Hårbåndet er syet af en rets af det pudebetræk, som blev brugt til foer og hank til nettene ovenfor og efter fremgangsmåden i denne video fra Elfie.

og endelig kjolen, som jeg viste et lille sneak-peak af på Instagram i den forgangne uge:





Kjolen er syet efter guide fra Johanne Kohlmetz instagram og jeg er bare SÅ tilfreds med resultatet. Det er yngstebarnet også! Utroligt hvad man kan få ud af et junior dynebetræk købt i genbrugsen for 15 kr.

Jeg har allerede lagt planer for de to store dynebetræk, som jeg købte på genbrugsen og hvor jeg brugte et af de matchende pudebetræk til foer i nettet. Jeg tænker, jeg skal lave endnu en etagenederdel til mig selv og en puf-ærmebluse til at matche, så jeg får noget lidt let sommertøj - det har jeg ikke så meget af. Derudover må jeg nødvendigvis også sy en kjole, som jeg også har set på Johannes Instagram. 

Jo jo planer og projekter er der nok af og så må vi se om der også er tid til det...

Kommentarer

  1. Altså, det er virkelig flotte ting, du har fået syet! Kh. Birgitte

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...