Gå videre til hovedindholdet

Opslag

'Sy til din baby måned' - vimpel til babyværelset

Det er ret nemt og har du lyst til at være lidt fancy, så køber du dig lidt dobbeltklæbende strygevlies og laver dit barns navn til at styge på... Som du kan se, så havde jeg ikke lige overskud til at være fancy og faktisk mangler jeg stadig at lave en i pigefarver også til børneværelset... Vimplerne tager ikke lang tid at lave - det eneste du har brug for er en trekantet skabelon (den kan du selv lave i karton eller papir) forskellige stykker lækkert stof og noget skråbånd... Læg trekantens bund mod fold, sy trekanterne sammen ret mod ret men husk at lave åbning til at vende og sy lukningen til, når du har vendt trekanten. Herefter måler du skråbånd af i den længde du gerne vil have vimplen skal være og mærk af, hvor trekanterne skal sidde med nåle. Nål herefter trekanterne fast til skråbåndet og sy det fast. God fornøjelse...

Søndagsshopping

Ja nu er det jo godt nok ikke nogen modeblog det her, men jeg synes lige, at jeg ville vise mine nye lækre og BILLIGE bukser frem Leobukser købt i H&M! De er sikkert umådeligt nemme at sy også, men når tiden nu er knap og man bare mangler nye bukser, så er det så nemt... Se venligst bort fra post-graviditetsmave og lår! På min søndagsshoppetur var jeg egentlig som udgangspunkt på jagt efter en ny toilettaske og derfor var jeg i H&M. De havde dog intet der faldt i min smag, så jeg smuttede i Salling og fandt der den perfekte! Dog lige lidt dyre end jeg havde besluttet mig for, men så har jeg en rigtig god en... Valget faldt på denne: Den er bare så fin, lille og smart og så er den lige til at hænge op på en krog, så man ikke skal stå og lede efter et sted at sætte den, så man kan komme i den efter det man skal bruge! De sidste lækre ting jeg fik købt var et par børnedvd'er og ikke mindst det nyeste nummer af Ottobre Kids Design... Ihh hvor jeg glæder mig til ...

'Sy til din baby' måned - ombetræk den brugte sovepose

Som jeg nævnte for noget tid siden, så er jeg hoppet på vognen med 'Sy til din baby' måned, som Anna med bloggen LaRaLiL har taget initiativet til og i mit første indlæg vil jeg lige vise min ombetrukne slee bee frem. Det før sorte betræk er skriftet ud med et hjemmesyet et af slagsen, hvor jeg som ydrestof har valgt en let bomuld og som det inderste har jeg brugt et stykke lækkert og blødt flonel. Det er ret svært at få flonel herhjemme uden alle mulige sære mønstre eller print, så mit er bestilt hjem fra USA. Knapper og anoraksnor har jeg købt i stof 2000 og mønstret til den herlige ombetrækning har jeg såmænd bare tegnet af efter det betræk jeg havde i forvejen. Så skal du ud og have fat i en sovepose til din baby og gerne vil spare nogle penge, så kan du roligt købe en ældre brugt sag, smide dynerne i fryseren en halv times tid og så sy et nyt betræk ved at bruge det gamle betræk som mønster. Det har ikke været en dans på roser for mig at sy dette betræk, men jeg ...

Når manden skal i by skal der jo sørges for værtindegaven...

Så det blev der! Jeg sendte altså manden af sted til arrangement hos en kammerat i forrige uge og han bad selv om at få en lille værtindegave med, nu hvor de var en flok gutter, der bare kom og invaderede lejligheden. Det endte med at blive en omgang chocolate fudge cupcakes og et glas hjemmelavet æble/vanille-marmelade. Chocolate Fudge Muffins ca. 10 stk. 100g smør 100g sukkerfri hvid crispy chokolade (jeg brugte ikke den sukkerfrie variant) 100g sukkerfri mørk chokolade (jeg brugte ikke den sukkerfrie variant) 2 hele æg 20g valnødder 50g mandler 80g rugmel 1 tsk. bagepulver 1 tsk. flydende Sød evt. 5 spsk. sukkerfri marmelade (kan undlades, men så skal bagetiden reduceres) Pynt: Ricotta frosting (150g ricotta, lidt citronskal, 3-5 dråber flydende Sød og ½ tsk. vanillepulver) Smelt smørret. Knæk chokoladen heri og bland det sammen. Tilsæt æggene et ad gangen. Knus valnødderne med hænderne og kom dem i. Blend mandlerne til mel i en foodprocessor eller minihakker. ...

Æbler mig her og æbler mig der...

Her kommer ikke kun én men hele tre ting, jeg har lavet af de æbler, som kommer fra træet i gården. Nu er jeg også ved at være til bunds i dem og de har holdt godt! Mange er gået til bagværk og overraskende nok har jeg også brugt dem i suppe! Bare se her: Først var det Meyers lækre æblemuffins, der stod for skud og som nu ligger trygt i min fryser og venter til en kold og grum dag, hvor de kan nydes med en lækker frosting... Klik på billedet, så kommer du videre til opskriften. Denne gang prøvede jeg at erstatte 50g af hvedemelet med 50g mandelmel og de smagte bare endnu bedre end de originale! Dernæst stod den på en lækker suppe, som jeg stødte på inde hos Sabina . Den lød simpelthen så indbydende, at jeg bare måtte prøve den... Suppen er en karrysuppe med gulerødder, kokosmælk og æbler, super stærk (så pas på med karrypastaen) og super lækker, når efterårsvinden bider og det er bestemt ikke sidste gang vi skal have den herhjemme. Den eneste påtale min kære mand havde va...

Glædelig 24. (give away)

OKTOBER....  Ja, i dag er der jo kun 2 måneder tilbage til juleaften og det har jeg lige lyst til at markere med en lille give away... Det der står på højkant er en masse inspiration til julens lækkerier, hvad enten det er mad, blomster, pynt eller rejsemål, som du finder i magasinerne på billedet. Der trækkes lod om: 2x Isabellas julenumre 1x Mad! Magasinet og 1x Julen 2013 Vinderen trækkes d. 24/11 - 2013 kl. 21.00 og alt hvad du skal gøre for at deltage er: 1. Skrive en kommentar til dette indlæg, som giver dig 1 lod i konkurrencen 2. Bliver du også fast læser på bloggen via bloglovin, Google Friend Connect eller Google+, giver det dig 2 lodder i alt konkurrence. EDIT: lodderne gælder selvfølgelig for de læsere, som i forvejen er faste læsere på bloggen. Skriv i din kommentar både din e-mail adresse og hvor mange lodder du deltager med. Du er meget velkommen til at dele give awayen på din blog, men det er ikke noget krav og brug gerne ovenstående billede, ...

November - "Sy til din baby" måned

Skal du være med? Billedet herover er venligst udlånt af Anna som på sin blog LaRaLiL har besluttet sig for at dedikere november måned på bloggen til babytøj og tilbehør. Jeg er hoppet med på vognen, for jeg har så mange ufærdige projekter liggende, som skal være færdige, nyt jeg gerne vil starte op på og jeg egentlig har også lavet en del allerede, som er baby/børnerelateret, men som jeg endnu ikke har nået at vise frem herinde på bloggen endnu. Jeg glæder mig allerede til at komme mere i gang med det hele, men først skal min kære overlocker lige have et kærligt eftersyn, for trådene bliver ved med at hoppe ud af nålene, så det skal jeg indtil videre bruge resten af min lørdag på udover at være sammen med ungerne og så lige bage lidt flutes til aftenens hønsekødssuppe, for nu er jeg også blevet offer for en pokkers efterårssnue, som skal nippes i bagdelen! Hvad skal du bruge din lørdag på?