Gå videre til hovedindholdet

Sweeney Todd: The Deamon Barber of Fleetstreet

Så kommer, som lovet her anmeldelsen af Sweeney Todd. Jeg må sige, at jeg ikke helt vidste, hvad jeg gik ind til, da jeg satte mig i sofaen, med selskab fra manden, for at se musicalen. Den første gang jeg blev introduceret til musicalen var faktisk i en anden film, nemlig Jersey Girl (Storbydrømme) med Ben Affleck, Jennifer Lopez og Liv Tyler. Her har alenefaderen (Ben Affleck) sin datter med på Broadway, for at se den musical, som hun har valgt, nemlig Sweeney Todd... Ikke et helt heldigt valg vil jeg sige, efter jeg selv har set den, men det gjorde mig lidt nysgerrig og siden da, har jeg bare ventet på en filmindspilning af musicalen.

Den udkom så i 2008, men jeg nåede desværre ikke at se filmen, da den kørte i biffen og siden hen har jeg så bare glemt den lidt hen ad vejen. Lige indtil forrige uge, hvor vi var på biblioteket og den stod der på hylden og gloede efter mig (ja, det er virkelig skræmmende, Johnny Depps øjne fulgte mig rundt i hele lokalet!) Så jeg snuppede den med i bunken og manden var med på at se den, siden den nu var med Johnny Depp.

Lige et lille resume af filmen:
"Sweeney Todd har meget at være bitter over. Han blev smidt i fængsel, selvom han var uskyldig, og han har mistet sin kone og datter. Da han bliver løsladt, slår han igen dørene op til sin barbershop, men nu er det en lidt anden behandling, som Todd tilbyder. Han har nemlig forvandlet sig til Den Djævelske Barber fra Fleet Street, der barbereer hovederne af sine kunder." (Scope)

Ja, der er lagt op til det helt store gys, men gyseligt synes jeg desværre ikke det bliver på noget tidspunkt. Det er derimod ret makabert. Vi taler her om en syngende barber, der skærer halsen over på sine kunder, hvorefter hans kompagnon bruger dem som kødfyld i hendes tærter. Både ganske grotesk og klamt, men det fungere! Man kunne godt forestille sig, at denne musical har været en del af inspirationen til den danske film "De Grønne Slagtere".

Musikken er fantastisk - der er dog mange, der siger, at det er et forstyrrende element og slet ikke er godt for filmen og dens spænding på nogen måde. Jeg er derimod helt uenig i denne betragtning. Jeg synes det løfter filmen ganske betragteligt og jeg er jo kæmpe fortaler for musicals i forvejen, så jeg nød det i fulde drag.

Skuespillerpræstationerne var ikke mindre en fantastiske - Johnny Depp gør det vanvittig godt som den lettere sindsyge og hævngerrige Todd og fremføre karakteren med sådan en intensitet, at man ikke kan blive andet end revet med af det hele. Andre gode overraskelser var blandt andet, at se Alan Rickman (kendt fra Love actually, Harry Potter og Die Hard) i rollen som Todds ærkefjende og gøre det han gør bedst, nemlig spille en ækel, kold og kynisk magtperson samt Helen Bonham Carter (kendt fra Harry Potter) i rollen som Mrs. Lovett, der på en eller anden twistet måde får bevæget sig ind i hjertet på en og vinder sympati hele vejen.

Alt i alt er det en ganske udemærket film, der har alle de nødvendige elementer for at gøre en film god og jeg kan varmt anbefale den til folk, som har en lige så stor interesse for musicals som jeg eller som bare gerne vil se noget blod (se det havde været en perfekt forestilling for ham drengen i Shakespeare in Love, som elsker skuespil med masser af blod i...)

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

3. December - Historien om julesokken...

Er julesokken også en tradition hjemme hos jer? Hos min familie har det været en tradition lige siden jeg kan huske og bliver også en tradition, som videreføres til min søn. Det er simpelthen så hyggeligt, at der hver morgen fra d. 1 til d. 24 december er små gaver i sokken fra Julemanden/Julenissen (forudsat at du selvfølgelig har sat grød op til nissen eller småkager og mælk frem til julemanden...) Helt tilbage fra min barndom kan jeg huske forventningens glæde fra dag til dag - hvad var der mon i sokken næste dag... Pakkerne blev åbnet ved morgenbordet, mens vi hørte Morgennisserne i radioen og spiste vores morgenmad inden det blev tid til skole - ihh det var tider! Traditionen med julesokken kender vi nok bedst fra amerikanske film, men selv inden Hollywood slog klørene i julesokken, var der kendte historier omkring dennes oprindelse - den mest velkendte af dem alle må nok siges at være legenden om Den fattige mand og hans tre døtre: " For meget længe siden, levede der