lørdag den 6. februar 2010

Sweeney Todd: The Deamon Barber of Fleetstreet

Så kommer, som lovet her anmeldelsen af Sweeney Todd. Jeg må sige, at jeg ikke helt vidste, hvad jeg gik ind til, da jeg satte mig i sofaen, med selskab fra manden, for at se musicalen. Den første gang jeg blev introduceret til musicalen var faktisk i en anden film, nemlig Jersey Girl (Storbydrømme) med Ben Affleck, Jennifer Lopez og Liv Tyler. Her har alenefaderen (Ben Affleck) sin datter med på Broadway, for at se den musical, som hun har valgt, nemlig Sweeney Todd... Ikke et helt heldigt valg vil jeg sige, efter jeg selv har set den, men det gjorde mig lidt nysgerrig og siden da, har jeg bare ventet på en filmindspilning af musicalen.

Den udkom så i 2008, men jeg nåede desværre ikke at se filmen, da den kørte i biffen og siden hen har jeg så bare glemt den lidt hen ad vejen. Lige indtil forrige uge, hvor vi var på biblioteket og den stod der på hylden og gloede efter mig (ja, det er virkelig skræmmende, Johnny Depps øjne fulgte mig rundt i hele lokalet!) Så jeg snuppede den med i bunken og manden var med på at se den, siden den nu var med Johnny Depp.

Lige et lille resume af filmen:
"Sweeney Todd har meget at være bitter over. Han blev smidt i fængsel, selvom han var uskyldig, og han har mistet sin kone og datter. Da han bliver løsladt, slår han igen dørene op til sin barbershop, men nu er det en lidt anden behandling, som Todd tilbyder. Han har nemlig forvandlet sig til Den Djævelske Barber fra Fleet Street, der barbereer hovederne af sine kunder." (Scope)

Ja, der er lagt op til det helt store gys, men gyseligt synes jeg desværre ikke det bliver på noget tidspunkt. Det er derimod ret makabert. Vi taler her om en syngende barber, der skærer halsen over på sine kunder, hvorefter hans kompagnon bruger dem som kødfyld i hendes tærter. Både ganske grotesk og klamt, men det fungere! Man kunne godt forestille sig, at denne musical har været en del af inspirationen til den danske film "De Grønne Slagtere".

Musikken er fantastisk - der er dog mange, der siger, at det er et forstyrrende element og slet ikke er godt for filmen og dens spænding på nogen måde. Jeg er derimod helt uenig i denne betragtning. Jeg synes det løfter filmen ganske betragteligt og jeg er jo kæmpe fortaler for musicals i forvejen, så jeg nød det i fulde drag.

Skuespillerpræstationerne var ikke mindre en fantastiske - Johnny Depp gør det vanvittig godt som den lettere sindsyge og hævngerrige Todd og fremføre karakteren med sådan en intensitet, at man ikke kan blive andet end revet med af det hele. Andre gode overraskelser var blandt andet, at se Alan Rickman (kendt fra Love actually, Harry Potter og Die Hard) i rollen som Todds ærkefjende og gøre det han gør bedst, nemlig spille en ækel, kold og kynisk magtperson samt Helen Bonham Carter (kendt fra Harry Potter) i rollen som Mrs. Lovett, der på en eller anden twistet måde får bevæget sig ind i hjertet på en og vinder sympati hele vejen.

Alt i alt er det en ganske udemærket film, der har alle de nødvendige elementer for at gøre en film god og jeg kan varmt anbefale den til folk, som har en lige så stor interesse for musicals som jeg eller som bare gerne vil se noget blod (se det havde været en perfekt forestilling for ham drengen i Shakespeare in Love, som elsker skuespil med masser af blod i...)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...