Gå videre til hovedindholdet

Torsdag i skaldyrets tegn

Så blev det dagen, hvor det begyndte at tø i Nordjylland og det kan vi mærke ret så kraftigt endda. Vi får nemlig tøvand ind igennem et af vores vinduer, så vi konstant må stoppe det til med håndklæder og sætte spande op for at undgå at have vand ud over det hele. Vandet er også begyndt at sive ned bag tapetet på hele ydermuren i stuen, men det er heldigvis kun den mur, det er galt med. Tror nu nok, at udlejer får et pænt lille opkald senere.

Igen skulle der lidt nyt mad på menuen til aften og nemt var det, men ikke en særlig billig spise. Crab salad. Igen en opskrift fundet frem fordi man får lidt hjælpsomme hints indimellem og super lækkert var det. Jeg skulle måske bare lige have tænkt over at servere lidt brød til. Nå pyt, det husker vi en anden gang...
Som sagt super nemt at lave, men i den dyre ende af prisskalaen - krabbekød, rejer og kaviar er ikke just fattigmandskost jo - så hvis du har mod på at spendere lidt på sådan en omgang, så kommer her opskriften:

Crab Salad (4 pers.)

Ingredienser:

500g krabbekød
500g mellemstore rejer (kogt, pillede og uden haler)
6 hårdkogte æg
1 agurk
1-2 spsk. mayonnaise (vælg en rigtig god en)
2-3 spsk. masago (rød kaviar - støræg er godt, men det kan også undlades af opskriften)
salt, peber

Gør en serveringsskål klar til senere og find en anden skål frem til at blande ingredienserne i.

Put krabbekød i en foodprocessor og kør kødet til det er delt i små flager og der ikke er flere stor stykker tilbage. Hæld krabbekødet over i skålen.

Del de hårdkogte æg i halve, læg dem i foodprocessoren og giv dem en omgang til de er delt i små stykker. Hæld æggene over i skålen til krabbekødet.

Hak agurken groft, put den i foodprocessoren og giv det en omgang til det er delt i mindre stykker. Pas på med ikke at køre det for længe, da agurken ellers bare bliver til smat. Hæld det over i skålen til de andre ingredienser.

Hæld rejerne i skålen til de andre ingredienser (gem gerne et par stykker til pynt) Bland det hele sammen med en spsk. mayonnaise. Smag til med mere mayonnaise, salt og peber. Bland til sidst masagoen (kaviaren) i og arranger det i serveringsskålen. Pynt med rejer og det resterende masago (kaviar).

Bon appetit...


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...