Gå videre til hovedindholdet

Kay's Fisketærte

Hmm... jeg synes nu mere denne ret mindede om en gryderet i et ildfast fad, men det var nok fordi jeg undlod nogle ingredienser og lavede ALT for meget sauce, men det ligner jo mig... Under alle omstændigheder er dette langt den bedste fisketærte jeg længe har smagt og dette er helt sikkert en opskrift, man kan bruge for at få lokket noget fisk i sine børn, hvis de ikke rigtigt har lyst til at spise det, når det ikke lige er dækket i rasp og friturestegt...
Jeg undlod at komme ærter i retten, da jeg ikke er stor fan af ærter i min varme mad. Den eneste forbindelse jeg faktisk spiser det i, er når vi får tarteletter med grønærter og gulerødder. Spørg mig ikke, hvorfor jeg kan spise det der, men ikke andre steder, for det ved jeg slet ikke. Jeg kan faktisk bedst lide ærter, når de lige er kommet ud af bælgen...

Retten var i hvert fald et stort hit herhjemme og manden tog endda af fadet 2 gange! Det kan ikke være et helt skidt tegn, så det er nok ikke sidste gang at fisketærten kommer på menuen...

Kay's Fisketærte


Til 4 personer skal du bruge:

Kartoffelmos:
750g kartofler
ca. 1½ dl mælk
En klat smør
salt, peber, muskatnød (hvis du kan lide det)

Fisk og grønsager:
400g hvid fisk (kan være torsk, kuller eller pangasius)
3,75 dl mælk
1½ dl. grønsagsboullion
180g grønne ærter (gerne frost)
1 lille løg
3 nelliker
2 fed hvidløg (dette er min tilføjelse til opskriften. Jeg havde ikke nelliker og måtte bare improvisere, så det blev hvidløg i stedet)
1 laurbærblad
1/2 tsk. salt
1 stor gulerod
1 citron
Bredbladet persille (brug alm. persille, hvis du ikke kan finde det andet)
God smelteost

Hvid Sauce:
5 spsk. mel
90g smør
1/2 tsk. salt
hvid peber

Skræl kartoflerne, kog dem i saltet vand og lad dem koge godt ud. Mos kartoflerne, tilsæt smør og smag til med salt, peber og muskatnød. Gør mosen blød og smidig ved hjælp af mælken.

Læg fisken i en pande med høje kanter eller en gryde. Tilsæt mælk og bouillon. Skræl løget, halver det og stik nellikerne i den ene halvdel. Læg løget ned til fisken med nellikerne nedad, tilsæt salt og laurbærbladet. Lad det koge op og skru ned til en simren. Lad det stå i 8-10 minutter eller indtil fisken begynder at kunne skilles i flager.

Da jeg ikke havde nelliker, hakkede jeg 2 fed hvidløg, hakkede det halve løg og puttede det hele ned sammen med fisken og de andre ingredienser.

Mens fisken står og koger hakkes den sidste halvdel af løget, guleroden rives (eller skæres i små tern) og mål ærterne op, så de også er klar. Hak en stor håndfuld persille og nu er fisken færdig.

Læg fisken over på en tallerken, smid det halve løg ud og si væsken, så er der noget at bruge til saucen.

Smelt smørret og tilsæt melet. Lad det boble op og tilsæt langsomt væsken fra før, så saucen får en konsistens, som du er tilfreds med. Smag til med salt og peber og sæt det til side.

Sauter løg og gulerødder i lidt olie ca. 5 minutter til de bliver lidt bløde, men ikke brune. Tilsæt ærterne og lad dem stege med i ca. 3 minutter. Tilsæt herefter revet citronskal og saften fra en halv citron. Hvis du godt kan lide den lidt friske smag, som citronen bringer, kan du bare klemme al saften fra hele citronen. Tilsæt til sidst den hakkede persille.

Læg grønsagerne over i et ovnfast fad, tilsæt fisken og bræk fisken i små bidder og vend det sammen med grønsagerne. Hæld den hvide sauce over og bland det hele forsigtigt sammen. Slut af med låget af kartoffelmos og et lækkert lag af revet ost.

Bag retten i ovnen ved 175 grader i 35-40 minutter eller til osten er lækker gylden.

Bon appetit...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr...

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo...