lørdag den 17. september 2011

Mindre heldigt eksperiment i køkkenet...

Hvis man ikke afprøver det, så bliver man aldrig klogere! Det er bestemt en filosofi jeg lever højt på herhjemme og eftersom det er mig, der laver 95% af maden, så kommer der nogle gange også nogle lettere eksperimenterende (tvivlsommme efter min mands mening) retter på madplanen... Denne uge tænkte jeg dog, at opskriften her var lettere harmløs og indeholdt kun ingredienser vi ellers godt kan lide!

Desværre var det ikke en smagssammensætning vi kunne lide...Kylling, broccoli, estragon og hvidløg i et farsbrød i ovnen er ikke for vores smagsløg... Nææ nej, personligt foretrækker jeg min estragon i bearnaisesaucen, hvor den høre til, serveret på siden af kyllingen stegt på panden og broccolien dampet...

Dog deler jeg gerne opskrift og billede med jer, der selv har lyst til at prøve det af... måske er jeres smagsløg en tand mere sofistikerede end mine...

Broccoli-kyllingefarsbrød (2 pers.)
120g kyllingebryst
200g broccolihoveder
100g løg
1 fed hvidløg
salt og peber
1 lille bundt persille
et par kviste frisk estragon (jeg brugte ½ tsk. tørret)
2 æg
3 tsk. rasp

Hak kyllingebrystet i en minihakker (eller foodprocessor) og kom det over i en skål. Kom broccoli hovederne, løg, hvidløg, persille og estragon i hakkeren og hak det til smulder.
Bland kød, grønt, æg, rasp, salt og peber. Form farsen til et aflangt brød i et ovnfast fad og bag det i en 200 grader varm ovn i 30-40 minutter til det er gyldent.

Tip: farsen kan også steges som frikadeller...

Bon appetit...

2 kommentarer:

  1. Hehe hvor jeg kender det søde...
    Nogengange er det bare ikke lige så godt som man forestillede sig.. Men hva' prøver man ikke, så finder man ikke ud af det :D

    SvarSlet
  2. Jamen du har helt ret - jeg får heller aldrig luget ud i mine opskrifter, hvis jeg ikke får noget prøvet af - en ting er sikkert - denne opskrift er der sat et stort fedt kryds hen over i opskriftbogen...

    SvarSlet

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...