Gå videre til hovedindholdet

Københavns Porcelænsmaleri - Rosenborg

Dette er mit arvestel...

Rosenborg fra det Kongelige Porcelæns Maleri
Dette smukke arvestel fik min mand og jeg i bryllupsgave af min bedstefar, som fik det, da han og min bedstemor blev forlovet. Det er et super smukt stel, som jeg slet ikke har nænnet at tage i brug af bare frygt for, at en eller anden skulle smadre en kop eller lign. og at det ville være uerstatteligt... 
For nylig fandt jeg dog ud af, at man stadig kan købe stellet og reservedele hertil også - PÅ NETTET! Jeg var ovenud glad og gik straks på jagt efter diverse og fandt ydermere ud af, at man også kan få chokoladekande, chokoladekopper og spisestel!!! Gæt lige hvad damen her skal ønske sig til jul de næste mange år frem... Så vil jeg da til at bruge mit smukke stel, når jeg får gæster...

Jeg fandt jo også ud af, at det blev solgt brugt både på dba og gul&gratis, meeeeen jeg står ikke lige og kan punge 2500 kr. ud for et fuldt stel, selvom det er max fristende... 

Nu er det skrevet på ønskesedlen og så krydser jeg fingre for, at jeg får lidt af det i julegave - om ikke andet må jeg da give mig selv et nyt låg til kaffekanden - det er nemlig skåret indeni...

Kommentarer

  1. Ej, hvor dejligt at du nu vil tage det i brug :o) Det er altså virkelig et smukt og romantisk stel. Mine forældre har et næsten magen til, som jeg for nogle år siden lånte for at holde rigtig "afternoon tea" fødselsdag for mine veninder - de rystede nærmest allesammen og følte at de var på besøg hos fru Hyacinth :o) Men det overlevede nu altsammen :o)

    SvarSlet
  2. Ja, man er vel en smule øm over et stel der er SÅ gammelt... Mine bedsteforældre blev forlovet sidst i 30'erne mener jeg det var, så det har set en del kaffeselskaber...

    En lille sjov historie fra vores bryllup - ved ik om du kan huske den, men min morfar ville hjælpe med at bære gaver ud i mine forældres bil, manden og jeg er på vej ud til bilen med mine svigerforældre, som skal køre os ud til hotellet, da vi høre et ordentligt brag... Jeg gik mildest talt i panik, for var det nu stellet, der var røget der... heldigvis var det "kun" et kagefad, som min mor havde skaffet, som kunne passe til, men som ikke var originalt. Men er du vimmer jeg fik mig en svedetur der...

    Ihh lyder bare fedt med sådan en "tea-party" - det tror jeg da jeg vil lave på et tidspunkt og lidt sødt at de allesammen var så nervøse med det fine stel - der er jeg blevet lidt mere fortrøstningsfuld, da det jo kan genanskaffes...

    SvarSlet
  3. Hvor er det bare et smukt stel. Jeg kan godt forstå, at du er øm over at bruge det, hvis nu uheldet skulle være ude.

    Det er super, at du har fundet ud af, hvor du kan købe mere til det.

    Jeg arvede et stel, erantisstellet, da min farmor døde. Jeg brugte det aldrig, så jeg valgte at sælge det til en, som jeg ved ville bruge det og sætte mere pris på det, end jeg gjorde.

    SvarSlet
  4. Tusind tak Anita...

    Det er fantastisk, at der rent faktisk er mulighed for at få mere af det og samle hele sættet, så jeg kan få det brugt også...

    Det var nu også et fint stel du arvede og fint nok at du så kunne glæde en anden ved at sælge det. Det er skisme næsten synd, at det bare skal stå og samle støv også jo...

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...