Gå videre til hovedindholdet

Nem aftensmad del 3

I denne omgang er det blevet til en nem resteret... Vi lever højt på rester herhjemme for tiden og det er altså en udfordring at finde på noget nyt at bruge resterne til fra gang til gang og det er ikke altid det bliver lige vellykket desværre..

Men for en gangs skyld, så blev det en succes på trods af min mands skeptiske blikke til retten... Han spiste godt af det og der var endda rester igen igen, dog blev det bare varmet op og spist som det var... I skal da ikke snydes for denne nemme opskrift på dejlig aftensmad til en af de travle dage, hvor i bare lige bliver nødt til at bruge det der er for hånden, fordi ingen af jer har nået at handle ind og der er rester tilbage fra ugens godter...


Gratin med pasta, kylling og grøntsager

En rest af pasta (vi havde fuldkorns fettucine og spaghetti)
En rest kyllingebryst eller helstegt kylling
1/4 pose grøntsags eller rodfrugtblanding
1 pose revet ost (vi brugte en blanding af cheddar/mozzarella, emmentaler er også god - vælg det du kan lide)
½ liter mælk
½ dl flydende margarine
1½ spsk. mel
lidt rasp
muskatnød
salt og peber

Tag et ovnfast fad frem og tænd ovnen på 200 grader. Læg pasta nederst i fadet, her ovenpå lægges kylling skåret i mundrette stykker og grøntsager.

Varm en gryde op med margarinen og tilsæt melet. Pisk det godt sammen og bland mælken i. Lad det koge op og tykne og her tilsættes 3/4 af osten og muskatnød samt lidt salt og peber. Lad saucen simre til osten er opløst og du har en lækker ostesauce.

Hæld den varme sauce over ingredienserne i fadet og drys med rasp og det sidste ost. Bag gratinen i ovnen 20-30 minutter og lad den køle lidt af før servering.

Bon appetit...


Kommentarer

  1. Det lyder altså rigtigt godt - og ikke mindst enkelt!
    Måske det skulle være dagens aftensmad.....

    SvarSlet
  2. Agnethe, jeg endte med at lave det til aftensmad, og det smager supergodt!
    Sovsen lavede jeg en smule anderledes, men ellers samme koncept!
    Tak for opskriften!

    SvarSlet
  3. Ihh tusind tak for de søde kommentarer!

    Hvor godt at retten virkede for jer også Anja! Det er bare super! Vil du fortælle hvad du lavede med sovsen??? Det ville jeg gerne vide, så jeg kan lave twists en anden gang :)

    SvarSlet
  4. Jeg plejer bare at opvarme mælken, komme ost i, og så jævne den med enten majsmel eller alm mel, hvis jeg er udgået for majsmel. Det er et "levn" fra den gang, hvor jeg lavede en del mad baseret på DVD's principper.
    Jeg bruger samme sovs til lasagne, hvor der selvfølgelig også skal masser af muskatnød i - det man jeg rigtigt godt lide!

    SvarSlet
  5. ...Agnethe, jeg har gjort reklame for retten på min blog - jeg håber, at det er ok.

    SvarSlet
  6. Anja: Det må jeg prøve at gøre på den måde en gang - så undgår jeg opbagningen, det er jo heller ikke ligefrem det sundeste med en opbagt sovs... Tak for tippet! Og ja, det er helt i orden med reklamen, det kan bloggen altid bruge :) Tak for det ;)

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo