Gå videre til hovedindholdet

Nem aftensmad del 1

Nogle gange skal det bare være nemt med aftensmaden til hverdag, men det er jo ikke ensbetydende med at man behøver gå på kompromis med lækkerhedsfaktoren i det man servere!

Mit nem aftensmad koncept går ud på, at aftensmaden skal være hurtig at smække sammen, med få ingredienser til en forholdsvis overkommelig pris og smage som et lille stykke af himlen... Ja okay det er måske en overdrivelse, men det behøver da ikke være den evindelige kartofler og sovs eller ris og kylling, der ryger på bordet hele tiden - spice it up derhjemme! Jeg snupper opskrifter hist og pist fra, som jeg støder på i hverdagen, som jeg selv har lyst til at teste eller eksperimentere med, når det skal gå hurtigt og poster selvfølgelig resultatet og billeder herinde til alle jer, som selv har lyst til at prøve kræfter med det. Håber i har lyst til at følge denne lille serie og her kommer det første indlæg:

Tortellini med tomat og basilikum
Til 4 personer:

2 pk Tortellini á 250g
4-6 fed hvidløg
400g hakkede tomater (jeg brugte øko fra dåse, da tomater ikke smager af en dyt udenfor sæson)
basilikumsblade
Friskrevet parmesan (færdigrevet fungere også fint og er billigere)
2 spsk. olivenolie
salt

Varm olien op i en gryde eller høj pande, svits hakket eller revet hvidløg uden at det tager farve. Tilsæt tomaterne og lidt salt. Lad det hele simre i 10-15 minutter (hæld evt. lidt vand ved) og tilsæt derefter basilikumsbladene revet i mindre stykker.
Kog imens pastaen efter pakkens anvisning og hæld den sammen med saucen. Serv'er med friskhakket basilikum og revet parmesan på toppen...

Bon appetit...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...