Gå videre til hovedindholdet

Rabarbertærte med havregryn og mandler

Min mand er vild med rabarber! Det har jeg vidst nævnt før herinde et par gange eller fem, men det ændre altså ikke på, at jeg hvert år i rabarber sæsonen står i køkkenet og tryller en masse lækkerier frem til ham med rabarber i.

I år havde jeg endda fået en stor bærepose fyldt med rabarber forærende af mine forældre - de var blevet renset, skåret og frosset ned, så det var lige til at tage op og bruge i diverse ting og sager eller det troede jeg det var. Da vi kom hjem fra ferie, havde håndværkerne nemlig slukket for vores skabsfryser, så alt hvad der var i den, var gået tabt inklusiv mine mange kilo rabarber! Så det eneste jeg har fået lavet i år med rabarber indtil videre er denne tærte, som jeg lavede hjemme hos mine forældre, mens vi var på ferie.


Tærten tog vi med hjem til svigermor og svigerfar - svigermor er nemlig også stor stor fan af rabarber, så selvfølgelig skulle hun da også nyde godt af de lækre sager.

Opskriften er hentet inde fra Storbyfarmen.dk og kan ses her: Rabarbertærte med havregryn og mandler. Jeg vil ikke gengive den her, da jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke, så smut ind og kig på linket - det er en herlig side med masser af god inspiration og ikke kun til spiselige godter, men også til alt muligt andet...

Prøv den! Tærten er rigtig lækker og kan spises med både flødeskum og cremefraiche - den knaser godt og sødligt møder surt og er helt perfekt!

Kommentarer

  1. Mmh, rabarbercrumble er så godt - og tænk sig, jeg har ikke engang fået lavet en eneste her i sommer. Det er altså for dårligt, nu det smager så skønt(:

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej da, det er næsten for galt! Så må du fluks i gang jo ;) Jeg har faktisk lige i dag fået en ny omgang rabarber, så jeg også kan komme til at lave endnu flere lækkerier med de røde fætre ;)

      Slet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Så er det da vidst tid til....

... EN NY GIVE AWAY her hos mig... Denne gang kan du deltage i kampen om Sophie Dahls frydefulde fristelser - en super hyggelig og lækker kogebog med masser af spændende retter... Give away udloddes, når der er 50 læsere på bloggen og reglerne er som følger: 1 lod: Du kommentere på dette indlæg. 2 lodder: Du kommentere på dette indlæg + er eller bliver fast læser her på bloggen. 3 lodder: Du kommentere på dette indlæg + er eller bliver fast læser her på bloggen + linker til give away'en  på din egen blog (sæt gerne linket ind til dit indlæg i kommentarfeltet - billedet må gerne bruges til dit indlæg) Nu glæder jeg mig bare rigtig meget til at se, hvor mange, der synes de kan bruge sådan en ekstra lækker ny kogebog... GIVE AWAY AFSLUTTET