Gå videre til hovedindholdet

Spinat og fisk - a match made in heaven!

Som jeg før har nævnt her på bloggen, så er jeg evigt på jagt efter inspiration til at servere fisk på en ny og anderledes måde. Jeg er ved at køre lidt træt i de evindelige fiskefileter vendt i æg og rasp, fiskefrikadeller, indbagt eller ovnstegt laks, men det er også begrænset hvor kreativ jeg må være med fisken herhjemme, for jeg har en mand med ret så forfinede smagsløg (sagt med et glimt i øjet)

Derfor springer jeg også på enhver lejlighed til at få fisk, når jeg ikke spiser hjemme og specielt hvis jeg besøger mine forældre (hvillket sker alt for sjældent) som altid har lækker fisk i fryseren, lige til at kaste sig over. Sådan gik det også i efteråret (jaaa dette indlæg har været lææææænge undervejs), da jeg og ungerne tog hjem til mine forældre på visit og min mor så proklamerede, at hun havde lækker torsk i fryseren fra min onkel. Jeg MÅTTE bare have fingrene i den torsk og dette er hvad der kom ud af det:




Flødestuvet spinat med torsk og frisk pasta


Opskriften her er fra denne blog og er super lækker og nem at gå til...


500 g frossen hakket spinat 

4 dl. vand 
2 tsk. salt 
2 stk. porre 
2 tsk. olivenolie 
2 fed hvidløg 
500 g torskefilet 
3 dl. fløde 9 % - jeg brugte altså 18% madlavningsfløde
2 spsk. majsstivelse 
500 g frisk pasta 
½ tsk. sort peber 


Læg de frosne spinatkugler i en gryde med vand og salt og varm igennem til de er optøet.
Herefter skæres fisken i store tern og sættes til side.

En stor gryde med vand og lidt salt sættes over til at koge pastaen i senere.
Snit porrerne i skiver, varm olien op på en pande og pres hvidløget heri. Svits til det er lysebrunt. Kom porrerne op til og svits endnu et par minutter til porrerne har taget lidt farve.


Halvdelen af vandet hældes fra spinaten. Fløde og majsstivelse blandes sammen og blandingen hældes ned til spinaten. Kog blandingen op under omrøring til den tykner og bliver lækker.

Fisken kommes ned i spinatstuvningen. Læg låg på gryden og damp det hele i ca. 3 minutter.Smag til med salt og 
peber.

Den friske pasta koges efter pakkens anvisning, så den bliver al dente. Pastaen kan serveres ved siden af stuvningen eller hele retten kan anrettes i et dybt fad med pasta nederst, flødestuvningen ovenpå og drysset med de ristede porrer og hvidløg.


Bon appetit...




Kommentarer

  1. mums det ser godt nok lækkert ud...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Christina :D Det smagte også fantastisk :D

      Slet
  2. Det lyder vildt lækkert!
    Det tror jeg godt kunne ende som aftensmad her på matriklen!

    SvarSlet
  3. ...og vi endte med at få retten her til aften.
    Det smager altså rigtigt godt! Jeg fik dog ikke saltet nok - men det kunne vi gøre efterfølgende. Jeg valgte også at lave squash-pasta i stedet for almindeligt, men jeg kunne sagtens forestille mig noget spinat-båndpasta til kunne være rigtigt godt!

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Så er det da vidst tid til....

... EN NY GIVE AWAY her hos mig... Denne gang kan du deltage i kampen om Sophie Dahls frydefulde fristelser - en super hyggelig og lækker kogebog med masser af spændende retter... Give away udloddes, når der er 50 læsere på bloggen og reglerne er som følger: 1 lod: Du kommentere på dette indlæg. 2 lodder: Du kommentere på dette indlæg + er eller bliver fast læser her på bloggen. 3 lodder: Du kommentere på dette indlæg + er eller bliver fast læser her på bloggen + linker til give away'en  på din egen blog (sæt gerne linket ind til dit indlæg i kommentarfeltet - billedet må gerne bruges til dit indlæg) Nu glæder jeg mig bare rigtig meget til at se, hvor mange, der synes de kan bruge sådan en ekstra lækker ny kogebog... GIVE AWAY AFSLUTTET