Gå videre til hovedindholdet

Coco og Co kom forbi...

Egentlig var det jo meningen, at jeg skulle have været på barselsbesøg hos søde Camilla for at se mini, men jeg var så heldig med, at hun havde lyst til at tage turen herind i stedet med den lille purk og til gengæld få en omgang tøj med hjem og lidt godt til maven...

Jeg rullede alle mine talenter ud (as if I have any...) og serverede en 3-retters menu lidt inspireret af påske, når nu det var lige om hjørnet.
Så det blev til:

Kold avocadosuppe



Påsketapas med blærerøvssalat



Choko-lakridsbombe ala Agnethe


Opskrifter følger på både forret og dessert. Påsketapas bestod i al sin enkelhed af små ægge- og rejehapsere og dertil en blærerøvssalat lavet af rullede agurkeskiver omkring gulerod i julienne og bønnespirer. Det smagte virkelig så godt. Det var helt anderledes sprødt end jeg havde forventet og det er nok ikke sidste gang, at vi skal have salat på den måde. Dog skal jeg lige ud og have mig et mandolinjern, for det var pænt svært at lave agurkeskiver med en tyndskræller og en stor kniv!

Camilla var så sød at begave mig (selvom det jo var mig, der skulle hoste op med en barselsgave, som jeg med skamme må indrømme ikke er færdig!) og børnene og vi blev alle vilde med de dejlige gaver!


Som altid gik tiden bare alt for stærkt, men jeg glæder mig over det gode selskab og ser frem til vi ses igen...

Kommentarer

  1. Tak for sidst - det var nemlig SÅ hyggeligt :o)

    Det var bare så lækker mad du havde fået banket sammen, selvom jeg stadig sørger lidt over, at jeg ikke kunne magte hele desserten ;o)

    Salat-hapserne skal helt sikkert også på bordet herhjemme - de var som vi talte om, overraskende sprøde og saftige - mums!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak søde Camilla :D Tusind tak skal du have og ja, jeg græmmes ved at have lavet så stor og tung en dessert, så nu har jeg sat mindre madringe på min ønskeseddel ;)
      Ahmen jeg giver dig ret, de var bare så gode de små salater og mon ikke de også skal i spil herhjemme igen :D

      Slet
  2. Waue, den menu er liiiige efter min smag! Det ser bare godt ud.

    - Anne

    SvarSlet
  3. Tusind tak Anne :D Var også selv en smule stolt over præstationen og ikke mindst at det hele smagte så godt som det gjorde ;)

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...