Gå videre til hovedindholdet

Genbrug i August - tøm fryseren, del 4

Jeg har efterhånden fået bygget mig et solidt lager op i fryseren af overmodne bananer, som skulle bruges til et eller andet - de er bare aldrig blevet brugt! Så nu tog jeg tyren ved hornene og fik fundet mig en opskrift, der ikke indeholdt bagepulver, natron eller kærnemælk!

Jeg havde sågar lige en håndfuld blåbær, som også trængte til at blive brugt og i min verden er blåbær og banan altså et match made in heaven!

Hvis jeg nu ikke lige skulle bruge bananerne til de lækre pandekager her, så var de helt sikkert blevet proppet i en smoothie (når jeg fik mig taget sammen til at lave sådan en igen) men ellers kan de jo gemmes til en dag, hvor der skal kage med på arbejde, serveres til kaffen eller bare hygge og så kommer der jo en herlig banankage ud af det...

Men her handler det altså om pandekager i dag og siden jeg læste et blogindlæg, hvor det var nævnt i, kunne jeg slet ikke få dem ud af hovedet... Over med panden, røre røre røre, stege stege og vupti - nem og lækker (og børnevenlig!) aftensmad...


Jeg modificerede opskriften en anelse (og specificeret den) så du får lige min udgave her også:

Bananpandekager med blåbær
2,5 modne bananer 
3 æg1 dl havregryn1 dl hvid hvedemel1/2 tsk. salt

1 håndfuld friske blåbær (du kan også bruge optøede/drænede blåbær fra frost)

Mos bananerne til ukendelig og bland alle ingredienserne (undtagen blåbær) sammen hermed til en ensartet masse. Vend til sidst blåbær i og lad dejen hvile i 5 minutter. Varm en pande op med lidt fedtstof (efter eget valg), hæld dejen på panden i den størrelse du gerne vil have dine pandekager og steg dem til de er gyldne på begge sider. Server sammen med frisk frugt og hvis det skal være til dessert går en hjemmerørt vanillecreme sig ganske godt til og servere du til brunch, så kalder de på den klassiske ahornsirup (fordi mine blåbær var lidt sure!)

Bon appetit...

Kommentarer

  1. Jeg sidder her i dyb underen kan man fryse bananer?????? lyder som nogle lækre pandekager du har fået lavet......

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan man i hvert fald Christina, men de kan så kun bruges til kager, smoothies og lignende bagefter, for de er ikke et kønt syn, når de bliver optøet ;)

      Slet
  2. Det kan være det er det jeg skal bruge mine overmodne bananer i fryseren til. For jeg smider dem også derud - har heller ikke fået dem op igen. Men måske næste weekend der skal kræses med bananpandekager. Tak for ideen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er i hvert fald ikke nogen ringe måde at bruge dem på ;) Det var så lidt - så håber jeg du husker dem næste weekend :D

      Slet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...