Gå videre til hovedindholdet

På anbefaling - en tacotærte, nem aftensmad del 20

Min veninde postede en dag et billede af sin aftensmad på facebook og jeg måtte straks bede om opskriften, da retten så mere end lækker ud... Hun kunne så fortælle, at det var fra en af de kære Aalborgensiske mafia-pigers blog og at den smagte ganske udmærket...

Jeg vidste bare med det samme, at retten skulle på ugens madplan, for den er jo en super nem og god resteret (i hvert fald når man kun er 2 voksne og junior) med tilbehør... Jeg ændrede lidt i opskriften på tærtebunden men holdt mig ellers til anvisningerne på fyldet og havde en stor rest af kødet tilbage fordi mit tærtefad ikke var nær dybt nok. Så husk, hvis du bruger et almindeligt tærtefad kan du sagtens halvere mængden af kød eller fryse resterne ned, som jeg gjorde til en omgang almindelige tacos en anden dag...

Vi var begejstrede, eller jeg var i hvert fald - min mand var mest begejstret over tærtebunden og mente at fyldet godt kunne have undværet halvdelen af peberfrugterne... Men en sejr var det, da mindstemanden i dag tog mod til sig og smagte på retten også og kunne lide både det og guacamolen! Jeg kunne slet ikke få armene ned!!!

Tacotærten er fra Bittens blog - the forbitten word og jeg gengiver opskriften, som jeg lavede den. Har du lyst til at se originalopskriften klikker du bare på linket.


Tacotærte

TærteDej:
1 dl flydende becel (eller andet mærke)
3 dl hvedemel
1 dl fuldkornsrugmel
1 dl koldt vand
1 tsk salt

Fyld 1:
500 g hakket oksekød
1 hakket løg
1 pose taco-krydderi
1,5 dl vand

Fyld 2:
4 cherrytomater og 2 blommetomater, hakkede
1 hakket peberfrugt, rød
2 dl creme fraiche
3 spsk mayonnaise
1 tsk salt
½ tsk peber
2 dl revet cheddar ost

Tilbehør:
Guacamole og tortilla chips 

Forvarm ovnen til 250 grader. Bland alle ingredienserne til tærtedejen sammen. Tryk dejen ud i en almindelig tærteform og pres den godt til opad kanterne. Bag tærtebunden i ca. 10-12 minutter.

Så længe tærtebunden er i ovnen, kan du brune det hakkede oksekød. Tilsæt finthakket løg og taco-krydderi. Lad blandingen stege igennem nogle minutter, så det hele får en god smag.

Bland dernæst ingredienserne til fyld 2 og rør det hele godt sammen.

Fyld den bagte tærtebund, først med fyld nr. 1 og dernæst lægges fyld nr. 2 på som låg. Drys med lidt cheddarost på toppen og sæt tærten i ovnen. Bag tærten i ca. 15 minutter til den er gylden på toppen.

Bon appetit...

Kommentarer

  1. Det var så lidt søde Betina :D Du går ikke fejl af den, det lover jeg dig og håber den behager lige så meget hos dig, som den gjorde her :D

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr...

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo...