Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Hvordan en ovnbagt laks får ben at gå på...

Jeg er stor tilhænger af fisk og har faktisk altid godt kunne lide det. Derfor synes jeg også det er synd og skam, at det eneste vi har spist ofte herhjemme har været rødspættefileter, når jeg nu så gerne vil have både laks, torsk, pangasius ja og skaldyr for den sags skyld også! Så i sidste uge, hvor der var et lækkert tilbud på laks i føtex så jeg mit snit til at putte fisken på madplanen... Dog vil jeg også rigtig gerne have en sauce til - jeg er generelt et saucemenneske og synes ofte fisk eller andet kød bliver for tørt, hvis der ikke lige kommer en sauce eller dip til af en eller anden art... Jeg er også meget obs på, hvad der nu passer af sauce til retten - fx går kylling og bearnaise sauce slet ikke godt sammen i min optik (men manden elsker det) og når det kommer til fisk, så er jeg noget så idéforladt mht. saucen, specielt når det serveres i selskab med ovnbagte rodfrugter... Laks synes jeg ikke, at jeg har lyst til at servere sammen med persillesauce som jo går så godt me...

Der er en første gang for alt...

I dag sprang jeg ud i at prøve noget nyt og proppede en pomelo frugt i indkøbskurven i håb om at denne citrus kunne kurere min grimme forkølelse og lindre på min ømme hals... Det viste sig dog at være et ganske ilde valgt tidspunkt at prøve nye ting og sager, for som dagen skred frem forringedes mine smagsløg betydeligt og jeg kunne stort set ikke smage frugten eller jo det kunne jeg godt, men det var bestemt ikke en god version af den. Min veninde smagte den og sagde, at det smagte lidt ala en appelsin eller en sød grape og det var bestemt IKKE den smag jeg fik ud af den, så mon ikke jeg skal give den endnu en chance, når smagsløgene har valgt at komme tilbage i geled...

Endnu en omgang morgenboller x 2

Den er rutine med med friskbagt morgenbrød søndag morgen er ved at sætte sig godt og grundig fast efterhånden - så meget endda, at der også indimellem bliver tid til at bage i hverdagen. Den bette vil rigtig gerne have en bolle, når han bliver hentet i dagpleje og det kan jo ikke fornægtes, at det er væsentligt billigere (og også lidt sundere) at bage bollerne selv, så hvorfor ikke... Sidste uge blev det således til en omgang "midt-på-ugen" brusebadsboller og i søndags til en omgang lækre og lidt anderledes morgenboller, som manden min også var helt vild med... En brusebadsbolle uden dikkedarer... og så søndagens overraskelse og efter helt egen opskrift! Koldhævede havregrødsbolle ½ l. vand 15g gær 2 tsk. salt 2 spsk. olie 100g havregrød ½ banan 100g grahamsmel ca. 500g hvedemel Smuler gæret ud i vandet og tilsæt havregrød, olie, den halve moste banan, grahamsmel og salt. Rør det hele rigtig godt sammen og tilsæt derefter hvedemel...

En fødselsdagskage...

Som altid, har jeg igen i år lavet en tema-kage til min mand i forbindelse med hans fødselsdag, så han kunne glæde sine kollegaer i boghandlen. I år var jeg dog ret i meget i tvivl om det skulle være endnu en football kage eller om jeg skulle kaste mig ud i noget mere eventyrligt og måtte søge råd... Min bror overbeviste mig således om, at det ville være bedst at holde mig fra football kagen i år og lave et alternativ, som han også var sikker på, at manden min ville være begejstret for. Nu er det jo sådan, at Tolkiens Hobbitten kom til live på biograflærredet for ikke så forfærdeligt længe siden og da min mand er stor fan af både Ringenes Herre og Hobbitten, så var det næsten oplagt, at det var her jeg skulle finde min inspiration. Vi har nu begge været inde og se Hobbitten 2 gange og kunne vi finde en babysitter, så går vi ikke af vejen for at smutte ind og se den en tredje gang, for den bliver kun bedre for hver gang! Du får så mange flere detaljer med og oplevelsen er slet ikke ...

En choko-fristelse...

Lige op til jul var jeg så heldig, at jeg fik fingrene i Sif Orellana's lille julekalenderbog med en masse gode idéer til julemåneden og ikke mindst et hav af lækre opskrifter. Jeg skulle selvfølgelig afprøve én bestemt opskrift, da jeg har en mand, som er en hund efter både hvid chokolade men også lakrids i rå mængder og det kom der sådan en lækker omgang ud af: Hvid chokolade med lakridsbolsjer og lakridspulver 300g hvid chokolade 15-20 knuste lakridsbolsjer efter eget valg (vi brugte tyrkisk peber bolsjer) 2-3 tsk lakridspulver (i opskriften står der spsk. det synes jeg var lige lovlig meget lakrids, så reducerede mængden) Smelt den hvide chokolade over vandbad eller på den nemmeste måde i verden (TAK SIF!) ved at putte chokoladen i en klar frostpose, slå en knude på den og overhælde posen med nyligt kogt vand var el-kedlen. Kom et stykke bagepapir ned i en bradepande eller en kageform og hæld den smeltede chokolade i. Kom lakridsbolsjerne i en plastikpose og knu...

En hektisk fredag...

Ja jeg er stadig noget bagud, men jeg er overbevist om, at tager jeg det lidt ad gangen, så går det nok også - jeg skal jo nok få det hele indhentet på et eller andet tidspunkt... Der skal nok komme opskrifter på hjemmebag og andre godter senere... I fredags var det min kære mands fødselsdag. Elias var hjemme fra dagplejen og han ville som sædvanlig gerne tidligt op... Han og jeg startede dagen med at se lidt Mickey's Klubhus mens han fik morgenmaden guffet indenbords... Jeg tilberedte min morgenmad og satte den ind på sofabordet for jeg skulle lige hente noget i køkkenet og da jeg kom tilbage manglede der skisme noget på brættet! Kan du gætte, hvad det var? Nej det var hverken knækbrød med marmelade eller smoothien den bette havde kastet sin kærlighed på men mine to stykker pære - de var pist væk og det tog altså ikke mere end 30 sekunder i køkkenet! Anyway resten smagte fortrinligt og den smoothie (banan, blåbær og ingefær) bliver ikke den sidste af sin slags herhjemme i h...

En travl uge! og kage...

Pyhh jeg er alt for meget bagud på bloggen - jeg mangler virkelig at fortælle om så mange ting, men for at jeg kan overskue det, så tager vi det lige ganske stille og roligt og kun en eller to ting ad gangen... Først og fremmest, så blev jeg færdig i praktikken i onsdags... Det har været nogle fede 8 uger og jeg var rigtig ked af at skulle stoppe... Drengene havde også hungret efter kage i de otte uger (bevares jeg havde da julebag med til dem og cupcakes, så synes egentlig ikke de burde være SÅ kagesultne) og sådan en måtte jeg da lige i hast bakse sammen - desværre blev resultatet også derefter.. Udseendet var lettere forhutlet men smagen var lækker! Kagen indeholdt lyse bunde (efter Amo's lagkagebunde opskrift) og derimellem var en jordbærmousse med mørke chokoladestykker og en nougatmousse. Det var en super lækker combi og bundene var SÅ gode! Rigtig lækre og svampede og skulle slet ikke vædes som jeg ellers plejer og gøre... det var en kæmpe fordel. Nå, men drengene k...