Gå videre til hovedindholdet

Dag 2 på madlog

Nu hvor jeg skal være brudepige, har jeg jo besluttet mig for, at der skal gøres noget ved barselsfedtet og jeg har igen meldt mig ind på madlog, for at få den hjælp jeg har brug for. Jeg brugte samme metode, da jeg selv skulle giftes i 2009 og tabte 8 kg på 10 uger ved hjælp af dette værktøj. Denne gang har jeg sat mig for, at det skal være et større vægttab, men jeg lagde vidst lige ambitiøst nok ud i går mht. kalorieindtaget, så jeg skruede mine intentioner lidt ned, så jeg ikke skulle gå sulten i seng i dag...

I dag har været en god dag - jeg startede dagen med en lækker smoothie, som jeg holdt mig på indtil kl. 11.00 hvor jeg fik mig en formiddagssnack i form at et stykke knækbrød med en skive ost og marmelade... Denne gode start har gjort, at jeg har holdt mig rigtig godt hele dagen og endda har kalorier tilovers her til aften!

Men jeg vil da gerne lige dele opskriften på min morgensmoothie med jer også - jeg var dog ikke så vild med denne combo og tror umiddelbart, at vandmelon går bedre med hindbær eller fersken... det må jeg prøve på et andet tidspunkt, men her kommer opskriften i hvert fald...

Jordbær/Vandmelon smoothie (1 glas)
50 g frosne jordbær
150g vandmelon (skrabet fri for de værste kerner)
1 dl. appelsinjuice

Blend det hele til en passende konsistens og servér i et glas med det samme... Bon appetit...


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Nyt fra symaskinen - sommertøj skal der til - del 17

Med sommervejret er lysten til at sy sommertøj kommet bragende og det er i den anledning blevet til nyt sommertøj til både mig og mindstebarnet. Det meste er syet efter mønster, men jeg har også fundet inspiration hos Johanne Kohlmetz (som i øvrigt lige har udgivet en fin bog, som jeg har planer om at give mig selv i fødselsdagsgave) og for nylig er jeg begyndt at følge en gruppe af norske sy-piger på Instagram, som også laver enormt meget fint ud af genbrugsstof (duge, gardiner, sengetøj m.v.) og jeg synes det er helt fantastisk! Det har givet mig blod på tanden til at sy lidt mere i fast stof end jeg tidligere har gjort. Ikke kun til mindstebarnet, men også til mig selv... Først vil jeg lige vise jer mit første forsøg på at sy en etagenederdel: Nederdelen er syet i en lækker viscose som er købt hos Stoff og Stil og mønstret er også derfra. Jeg er meget tilfreds med den og så er jeg vild med farven! Nu skal jeg bare finde ud af, hvad jeg vil bruge den rest, der er tilovers til... Je