mandag den 18. juni 2012

Nigellas æble-kanel-muffins

Så dukkede Mrs. Lawson igen op på min blog og giver med disse muffins en syndig god eftermiddagssnack. I sin bog skriver Nigella, at opskriften kom til hende, da hun i sin frugtskål så nogle rynkede og lidt ældre af dato æbler og som den madgris hun er, så lader hun jo intet gå til spilde...

Faktisk gjorde det samme sig gældende herhjemme - jeg havde 3 æbler liggende, som havde set bedre dage (i hvert fald som æbler til at sætte tænderne i) og havde tilfældigvis alle ingredienserne hjemme, så jeg kunne bare kaste mig over opskriften. Jeg valgte at tage min 16 måneder gamle søn med i køkkenet og lave dem, vi skar æbler ud sammen, han rørte mel, bagepulver og kanel sammen og spiste så æbler til han nærmest revnede - der var i hvert fald ikke rigtig plads til så meget frokost, da det kom til stykket... Det var så hyggeligt og han nød at han kunne være med til det...

Har i lyst til en omgang velsmagende muffins og måske lige har nogle æbler liggende, som trænger til at blive brugt, så er her muligheden for at få styret bagelysten!

Æble-kanel-muffins (ca. 12 stk.)
2 spiseæbler (jeg brugte 3 mindre æbler)
250g speltmel (alternativt kan almindeligt hvedemel bruges)
2 tsk. bagepulver
2 tsk. stødt kanel
125g lys farin (plus 4 tsk. til pynt)*
125 ml honning
60 ml tyndtflydende yoghurt (jeg brugte cultura)
125 ml vegetabilsk olie (uden smag)
2 æg
75g mandler med skræl

1 muffinform til 12 muffins eller 12-15 silikone muffinforme

*lys farin kan købes i velassorterede dagligvareforretninger eller hos helsekostbutikker - alternativt kan du bruge lys muscovadosukker, det brugte jeg og det giver en lidt mere krydret smag.

Forvarm ovnen til 200 grader og læg muffinforme af papir i hullerne.

Skræl og udkern æblerne, hvorefter de skæres i ca. 1 cm små tern og sættes til side. Kom mel, bagepulver og kanel i en skål og rør det godt sammen. Pisk farin, honning, yoghurt, olie og æg sammen i en anden skål.

Hak mandlerne groft og kom halvdelen op i melblandingen. Dette gøres for at undgå at de synker til bunds. Kom den anden halvdel af mandlerne i en lille skål sammen med den anden teske kanel og de 4 ekstra tsk. farin. Det er drys til muffinerne.

Vend de våde ingredienser i de tørre ingredienser. Tilsæt æblestykkerne og rør det sammen men uden at røre for voldsomt. Husk på; en dej med klumper giver en luftigere muffin.

Øs den ujævne dej over i muffinformene og strø det grove drys over. Sæt formen i ovnen og bag muffinerne i ca. 20 minutter. Da bør de være hævet og blevet gyldne.

Tag formen ud af ovnen og lad den stå i ca. 5 minutter før du forsigtig tager muffinerne ud og sætter dem til afkøling på en rist.

Bon appetit...



6 kommentarer:

  1. Det ser lækkert ud. Tak for opskriften.

    SvarSlet
  2. De ser rigtig lækre ud!

    SvarSlet
  3. Hejsa Mette
    Velkommen på bloggen og tusind tak. Håber du får lyst til at afprøve disse herligheder :D

    SvarSlet
  4. Hvor lyder de altså godt og hvor er det fantastisk at når man kan tage de små med i køkkenet. Lyder i hvert fald til dig og mindstemanden hyggede jer :)

    SvarSlet
  5. Tak søde Bianca :D De er også rigtig lækre, man skal bare lige være forberedt på den ret krydrede smag når man bruger muscovado sukker i stedet for lys farin, men det var ikke ringe! Vi hyggede os RIGTIG meget og jeg har glædet mig længe til at han var gammel nok til at kunne være med og havde lyst til det også...

    SvarSlet

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...