lørdag den 2. juni 2012

Kyllinge enchiladas med guacamole - nem aftensmad del 13

En PERFEKT resteret!!!
Vi havde en del i fryseren, som trængte til at blive brugt - heriblandt stegt/kogt kyllingekød og nogle forskellige grøntsager. Da jeg så tilmed havde en pakke tortillas liggende og revet cheddar i fryseren også, så gav det lidt sig selv, hvad der skulle på menuen...

Det er dog første gang jeg har prøvet at lave denne udgave og blog-surfede da også en smule for at få lidt inspiration og det kom der i sidste ende min egen opskrift ud af:

Kyllinge enchiladas med guacamole
4 stk.

8 tortilla wraps
Olie
2 stykker kogt/stegt kyllingebryst (evt. en rest fra en anden dag)
1 glas salsa medium
1 løg
2 fed hvidløg
3 gulerødder
1½ dl frosne majs
1 pose revet ost (jeg brugte cheddar, men brug det du har hjemme eller det du bedst kan lide)

2 modne advokado
3 tsk. cremefraiche
1 pose Santa Maria guacamole spice

Begynd med at trevle kyllingen og læg det i en skål med god plads. Hvis du hellere vil have kyllingen i tern, så gør du bare det i stedet.
Varm en pande med olie op og hak løget fint. Hæld løget på panden sammen med revet hvidløg. Tilsæt herefter kyllingen og lad det varme igennem, men ikke tage farve. Skræl og riv gulerødderne og hæld dem på panden sammen med de frosne majs. Vend det hele godt sammen og tilsæt salsaen.  Lad det hele varme godt igennem, hæld det over i en dyb tallerken og tør panden ren.

Hæld igen olie på panden og lad den varme op. Læg en tortilla på panden, drys med revet ost, spred lidt kyllingefyld udover pandekagen, drys med ost og læg en tortilla på toppen. Når osten er smeltet og tortillaen varmet godt igennem vendes hele molevitten om på den anden side og er færdig, når osten er smeltet og tortillaen er sprød og lun.

Samme procedure gentages med de næste tortillas indtil der ikke er flere tilbage.

Server sammen med den lækre guacamole, som du laver ved at følge anvisningen på pakken...

Bon appetit...


8 kommentarer:

  1. MUMS! Jeg kunne da godt have kigget forbi til mad ;) og selvom det var restemad :D

    SvarSlet
  2. Det lyder vildt lækkert! Jeg anede ikke, at man kan bruge tortillas på den måde!

    SvarSlet
  3. Ihh ja Bianca, det kunne du sagtens, der var rester til i dag også! Er du vimmer det mættede godt!

    SvarSlet
  4. Tusind tak Anja :)
    Prøv at google mexicansk mad, så kommer der tonsvis af muligheder for anvendelse af de der wraps - det er sygt så mange måder der er at folde sådan en stakkels pandekage på ;) Men det smager SÅÅÅÅÅ godt :D

    SvarSlet
  5. mums det lyder lækkert :)

    SvarSlet
  6. Tak Micha :) Det er det bestemt også!

    SvarSlet

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...