onsdag den 10. april 2013

Mexi lasagne

Tirsdag aften var det "tøm køleskab, skab og fryser" aften herhjemme og det var da fine ting, der gemte sig bagerst på hylderne...

Mandag blev jeg lidt snydt for en kyllingelasagne, da manden hellere ville have kyllingekrebinetter, så måtte jeg jo tage revanche tirsdag... Derfor en lasagne - pga. indhold i skabe, køleskab og fryser blev det således til en mexikansk inspireret en af slagsen og den var bestemt ikke dårlig, selvom den var en smule stærk i det... Ikke sidste gang, den kommer på menuen og det er ikke sidste gang jeg eksperimentere med at putte nye råvarer i min lasagne...

  
Mexi lasagne a la Agnethe

Du skal bruge:
8 lasagneplader (eller flere - det kommer an på størrelsen af dit lasagnefad)
1 dåse flåede, hakkede tomater (jeg brugte øko fra Netto)
1 glas taco sauce - mild eller medium efter samg (billigste fra Netto/Føtex)
3 gulerødder
1 squash
1/4 pose frosne majs
500g hakket oksekød
salt og peber
1 løg
2 fed hvidløg
1 pose revet ost (jeg brugte en blanding af mozzarella og cheddar)
Smør/margarine/olie til stegning

Sådan gør du:
Forvarm ovnen til 180 grader.

Pil og hak løget fint. Opvarm fedtstof i en gryde til stegning. Tilsæt løg og riv hvidløg ned i gryden. Lad det stege lidt til løgene er bløde og tilsæt herefter oksekødet. Lad det hele stege igennem til oksekødet er brunet.
Skræl og riv både squash og gulerødder. Hæld det i gryden og rør det godt sammen.

Tilsæt dernæst tacosauce og de flåede tomater. Smag til med salt og peber og lad det koge lidt igennem, ca. 5 minutter. Tilsæt til sidst majs og sluk for blusset. Brug eftervarmen til at lade det varme igennem igen ca. 5 minutter.

Smør dit lasagnefad og hæld en portion af kødsaucen i bunden af fadet. Læg dernæst lasagnepladerne og top med mere kødsauce. Fortsæt sådan til det sidste af din kødsauce ligger øverst. Drys med den revne ost og sæt fadet i ovnen.

Bag lasagnen i 45 minutter og server med en lækker grøn salat og brød.

Bon appetit...


6 kommentarer:

  1. DET var en god idé :o) Selvom jeg eeeelsker lasagne, så synes jeg det er fedt en gang imellem at lave den lidt anderledes, og denne variant har jeg ikke prøvet før - det må jeg vist hellere lave om på :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan jeg i hvert fald varmt anbefale :) Det er en super lækker måde at spice det hele lidt op :)

      Slet
  2. Ej hvor sjovt.. vi laver den tit med taco og så med syltet hvidløg stukket i (i den ene ende-ungerne gider det ikke)
    Eller med et lag gulerød -eller med majs.
    Smager dejligt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhh den med hvidløgene hopper jeg også over :) Kan rigtig godt lide hvidløg - bare ikke hele fed ad gangen ;)
      Det er faktisk min veninde, som en gang har serveret det for mig med majs i og så putter hun bare en omgang stærkere sauce ovenpå efter den er bagt, for som hun siger, så er det jo ikke alle der er til det stærke, men majs er rigtig meget med til at give modspil til det stærke :)

      Slet
  3. Mmh, ordet "mexi" får altid mit mundvand til at løbe - god idé med majs i, det er altid lækkert til krydret mad!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også stor fan af det mexikanske køkken og gad godt prøve endnu flere retter - dog ikke nær så stærkt, som de laves oprindeligt. Der er jeg lidt en kryster ;)

      Slet

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...