Gå videre til hovedindholdet

Quesadillas - endnu en gang...

Det er altså en ret vi ikke bliver trætte af herhjemme. Junior er godt nok ikke meget for det, men han spiser da trods alt tortillaen og piller noget af fyldet ud og guffer, så lidt får han da ud af det også...

Vi fik denne omgang i mandags og der er så mange forskellige måder at lave det på. Vi lavede det som resteret. Vi havde nemlig en åben pose tortilla wraps liggende, et stegt kyllingebryst og nogle majs, som trængte til at blive spist. Det eneste der egentlig kendetegner en vaske ægte quesadilla er faktisk at der bare skal en masse ost i og det kan vi RIGTIG godt lide... Når der så er lidt grønt og lidt guacamole til, så går man bare heller ikke galt i byen.

Så hermed vores Reste-quesadillas:


Du skal bruge:
4 tortilla wraps
1 stegt kyllingebryst
½ rød peberfrugt
1 dåse flåede tomater (gerne øko)
salt og peber
1 dl majs (fra frost eller dåse)
1 lille løg
2 fed hvidløg
1 pakke revet ost (mozzarella, cheddar, gouda, gratineringsost eller en blanding)

Sådan gør du:
Pil og hak løg. Opvarm en sauterpande med lidt olie i og svits løgene heri. Riv hvidløget i.
Trevl kyllingebrystet (eller skær det i små tern) og kom det op i panden. Lad det stege lidt igennem og tilsæt så de flåede tomater. Krydr med salt og peber. Skyl og rens peberfrugten. Skær den i tern og kom det op i panden sammen med majs. Lad det hele stege igennem i ca. 5 minutter.

Gør tortillaerne klar, tag sauterpanden af varm og sæt en stegepande over med lidt olie i. Fordel en håndfuld revet ost ud over en tortilla, spred godt med kyllingeblanding over osten og drys igen med en håndfuld ost. Læg en tortilla over og læg det hele over på den varme stegepande. Lad quesadillaen stege til den er gylden, vend den så og lad den stege på den anden side. Tag quesadillaen af panden og læg den på et skærebræt, hvor du deler den i 8 stykker med et pizzahjul. Gentag samme fremgangsmåde med de næste quesadillas og server det hele lunt med en lækker guacamole og lidt grøntsager til.

Bon appetit...

Kommentarer

  1. Det er og bliver altså også en skøøøn klassiker, som man kan spise gang på gang :) HAPS!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig! Det at retten er så nem at lave spiller jo selvfølgelig også en stor rolle, men at noget så enkelt kan smage så godt, det gør virkelig, at det bliver en genganger her i huset ;)

      Slet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr...