mandag den 22. april 2013

Opskrifter på tallerkenen del 2

Og anden etape af min frokostdate med Camilla, må jeg hellere også lige få skriblet ned, så andre kan få glæde af det også i stedet for bare at savle over billeder..

Vi lægger hårdt ud med det sidste tilbehør til frokosttallerkenen:


 Æggecreme med stenbidderrogn
300g stenbidderrogn
3 æg (hårdkogte)
3 spsk. mayonnaise
3 spsk. cremefraiche
1 tsk. dijonsennep
½ bdt. purløg
brød (evt. ristet rugbrød)
salt og peber

Hak de pillede æg og rør dem med mayonnaise og cremefraiche. Smag til med sennep, salt og peber og tilsæt purløg. Fordel cremen i seks portionsglas, top op med stenbidderrogn og pynt med purløg.
Skær rugbrød i tynde skiver, rist det og server til.


Og nu til desserten:


Leilas Brownie Muffins
2 økologiske æg
2 dl sukker
1 tsk. vanillesukker
50g smør
½ dl olie
1 dl lys sirup
2 dl hvedemel
1 dl kakao
1 tsk. bagepulver
1 nip salt
100g god chokolade

Varm olien op til 175 grader.
Pisk æg, sukker og vanillesukker lyst og skummende. Smelt smørret, tilsæt olie og sirup og hæld det i æggene.

Bland hvedemel, kakao, bagepulver og salt og vend det forsigtigt i dejen. Hak chokoladen og smelt den i en skål over vandbad. Bland chokoladen i dejen.

Sæt papirforme i en muffinform af metal og fyld formene 2/3 op med dej. Bag på ovnens midterste rille i ca.
12 minutter. De synker lidt på midten, når de tages ud. Pynt evt. med flødeskum og friske bær eller server med en god klat vanilleis og friske frugter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...