Gå videre til hovedindholdet

That's life...

Endnu en dag er gået og stadig ingen tilbagemeldinger på ansøgningerne der er sendt ud... Ventetiden er lang og grum synes jeg... Jeg har brugt formiddagen på at besøge min mands bedstemor, hun fik lidt rester til sin aftensmad og jeg fik mig en hyggelig snak. Midt i det hele fik jeg et opkald inde fra Lilly (min gamle arbejdsplads) om jeg havde lyst til at komme på arbejde i dag og i morgen - i dag har jeg planer og jeg var ærlig, at fortælle min chef, at jeg rent faktisk fik mindre ud af at komme på arbejde end jeg gjorde af at være herhjemme pga dagpengene - det jeg tjener fragår jo det jeg får udbetalt i sidste ende fra a-kassen, så det er simpelthen ikke fordi, jeg ikke gerne vil arbejde, det er simpelthen fordi jeg bliver "straffet" for det, når jeg er på dagpenge... Det er ærgerligt for jeg elsker at være derinde, men når jeg ikke kan få tilbudt en deltidsstilling i det mindst, så kan jeg ikke bruge det til så meget. Jeg har lovet at arbejde på lørdag og næste lørdag igen, men det er også det.

Jeg er meget frustreret over det her arbejdsledighed - jeg synes jeg spilder min tid med at søge jobs, jeg ikke er kvalificeret til og mine evner går bare uset hen. Det er endda kommet så langt at vi i går snakkede om at jeg skulle begynde at læse igen - til cand.jur... jeg får jo merit for den kandidat jeg har i forvejen, så det vil kun tage mig cirka 1½ år at færdiggøre cand.jur og så kan jeg blive advokat. Det har egentlig aldrig været det jeg ville, men kan godt se at jobmulighederne er langt større end hvad de er for mig med min nuværende uddannelse. På den ene side vil jeg enormt gerne have noget at stå op til om morgenen igen, men den anden side har jeg ikke lyst til at forhaste mig med at melde mig ind på uddannelsen nu og så risikere, at jeg rent faktisk kunne have fået det job, jeg gerne vil have. Vi snakkede lidt frem og tilbage om det i går og blev enige om, at hvis jeg ikke havde fundet arbejde inden januar (hvor jeg kan søge ind igen) så kan vi se på det igen - ellers er planen at jeg skal have mig et job.

Vi kom egentlig kun til at snakke om det fordi manden havde snakket med en studerende nede på arbejde i går, som havde fået barn mens hun var under uddannelse - så havde hun fået noget der hedder barselsklip, som ikke går ud over hendes almindelige SU-klip og så var det heller ikke gået ud over faderens barsel, at de havde gjort det på den måde... Han er jo total skruk min mand og vil rigtig gerne have børn snart! Sjovt nok synes jeg at mange er begyndt at snakke om børn for os lige for tiden - nu er vi jo blevet gift og så må det da være det næste naturlige skridt - HALLO! hvad så lige med min karriere! Ja, jeg vil rent faktisk godt ud og bruge det jeg har brugt de sidste 5 år på at lære! Jeg har det lidt sådan, at børn kommer når de kommer - men min mand er så aldersforskrækket og vil gerne være far inden han bliver 30 - kan ik rigtig se hans problem, for det er jo ikke ham der løber tør for æg! Han kan sgu få børn hele tiden, hvis han ikke skyder med blank vel og mærket...

Jeg skrev til min mor for at høre om hun var hjemme her tidligere, for ville gerne lige snakke med hende om det og om hun synes det var helt hen i vejret, hvis jeg begyndte at læse igen, men hun kunne godt se det fornuftige i det, hvis jeg ikke kunne få arbejde, men hun synes også jeg skulle give jobsøgningen en ordentlig chance. Jeg undlod at bringe børnesnakken på banen, for jeg skal ikke have flere der siger til mig, at de synes også vi snart skal i gang for vores egen skyld og sådan - nu er hun heller ik den værste til at sige sådan, men min far er... Hun fortalte mig så lige, at hun havde været til lægen igen med sin ryg. Hun har døjet med smerter i ryggen her på det sidste og det er ikke blevet bedre. Hun havde fået at vide, at hendes ryg simpelthen er slidt op - hun er kun 51 og hun er slidt op! Hun har arbejdsskader i begge skuldre og nu skal de til at undersøge om dette også skyldes hendes arbejde som sygehjælper, hvilket hun var i de år, hvor der ikke var hjælpemidler til rådighed, når de skulle flytte de ældre og have dem i bad og sådan... Det er bare svært for mig at forstå, at min mor er lige så skrøbelig som en ældre kvinde på 75 og jeg kan kun forestille mig hvor hårdt det må være for hende. Hun gør rent til daglig i en bank og de har været så søde og hjælpsomme og givet hende alle de redskaber hun har brug for og nu må hun så ikke støvsuge mere - så de skal afprøve en robotstøvsuger, for at se om den sætter alle alarmer i gang derinde... De gør alt hvad de kan for at beholde hende i hvert fald.
Hun skal nu sendes til rygspecialist for at få undersøgt tingene nærmere - mht. arbejdsskade og tildeling af et korset, som faktisk hjælper hende rigtig meget af have på og så må vi se, hvad der sker derfra... men puhh sikke noget...

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

Sprødstegte Kyllingebryster a´la Jamie Oliver

Sprødstegte Kyllingebryster (2 pers.) Ingredienser 1 fed hvidløg 1 usprøjtet citron (økologisk) 6 sprøde kiks af typen cream crackers (kan fås i Superbest) 25g smør 4 stilke bredbladet persille (STILKE IKKE STÆNGLER) havsalt og friskkværnet peber 2 store spsk. hvedemel 1 stort æg, helst økologisk 2 kyllingbryster uden skind, helst økologiske olivenolie Fremgangsmåde: Pil hvidløget og riv citronen på den fine side af rivejernet. Kom kiksene i en foodprocessor sammen med smør, hvidløg, persille (både blade og stilke), citronskal og et godt drys salt og peber. Lad maskinen køre til blandingen minder om fine, lidt fedtede krummer; hæld krydderraspen op i en tallerken. Hæld melet i en anden tallerken. Slå ægget ud i en flad skål og pisk det let sammen med en gaffel. Rids forsigtigt undersiden af kyllingbrysterne med en skarp kniv, læg et stykke husholdningsfilm over hvert bryst og bank det fladere med bunden af en stegepande eller lignende tungt. Vend først omh