Gå videre til hovedindholdet

Laid back Tirsdag

Sikke en dejlig, stille og rolig dag det har været i dag... Dagen startede med at solen stod lige ind ad soveværelsevinduet og lyste mig lige i krydderen og jeg kunne lige så stille ligge og tage mig tid til at vågne. Ingen ansøgninger at sende i dag, ingen ting, der skulle nåes. Jeg stod op og hørte manden på badeværelset - han var ved at gøre sig klar til sin 3. samtale på en stilling, han søgte for en måned siden... Jeg nussede lidt rundt indtil det blev min tur på badeværelset og jeg fik gjort mig klar til en omgang Zumba. Min Zumba-træning blev i dag ikke afbrudt af banken fra underboen, så jeg kunne gennemføre mine 20 minutters eksprestræning uden problemer. Jeg skyndte mig derefter i bad og gjorde mig klar til at følge manden til samtalen og jeg tilbragte ventetiden på biblioteket. En time gik for mig med at kigge masser af dameblade og ikke mindst mad-magasiner igennem og jeg fik lånt lidt med hjem også - 3 film til påskedagene, et par jurabøger, sådan bare for at få frisket nogle ting op og så lige et enkelt nummer af Mad og Venner - et fabelagtigt madmagasin, som jeg endnu har til gode at kigge i... Efter mandens samtale handlede vi det ind vi manglede på indkøbslisten i går og så vendte vi næsen hjemad.

Resten af dagen er for mit vedkommende gået med at kigge på blog-opskrifter og oversætte dem, der har tiltalt mig, ordne vasketøj, vaske op og lave aftensmad - en dejlig kyllingesteg med råkost og ovnkartofler... 


uhmmm... det smagte uovertruffet og så er der rester til en dejlig sandwich til frokost på torsdag... Jeg skal nemlig ud og spise brunch med en veninde i morgen og madoplevelsen kan følges på mandens og min fælles blog - min veninde vil agere som gæsteanmelder lige i dagens anledning...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr...