Gå videre til hovedindholdet

Så tittede forårssolen frem

Sikke en dejlig mandag - det siger jeg virkelig sjældent om mandage, men i dag var helt speciel dejlig. Jeg startede frejdigt ugen med en omgang zumba i stuen og gav den hele armen - var ret ligeglad med underboen og sjovt nok var han også ligeglad med mig  i dag... der var i hvert fald ingen banken... Min mor har ellers meget bestemt  gjort mig det klart, at man da ikke bare sådan kan trampe uhæmmet rundt også selvom det er motion - man skal jo tage hensyn til hinanden når man bor i lejlighed... hmm skal jeg så måske gøre underboen det klart, at jeg ikke just sætter pris på, at han og hans homies står og lukker cigaretrøg ud i gangen, så det trænger ind ad mine ALT for utætte døre... Nææ jeg lukker pænt min mund og så må han også tage mine zumba rytmer kl 7.30 om morgenen...

Da vi kom hjem i går, fra en rigtig hyggelig weekend i Skjern, lå der også en af de der små sedler, som posten lige smider i postkassen, når han vil gøre opmærksom på, at han har været forbi med en pakke, men at vi har haft den frækhed ikke at være hjemme til at tage i mod den... Det er så kun næsten én måned siden jeg bestilte den pakke - SÅ flot Post Danmark... Men ihh hvor skulle jeg hente pakke i dag... KAGEGREJ!!! Fantastisk dejligt at flå pakken fra hinanden og se det vælte ud med alverdens godter - diamond cutter, veniers, kageblad, turn-table, cake leveler og en lille cake dummy, som enten kan bruges til at skille to kager ad eller til at øve mine overtræksteknikker... Det skal bliver godt at få gang i det hele!

Jeg tror det er solen, der kan tage æren for det gode humør på sådan en mandag - jeg kunne nemlig bade i fuld solskin, da solen står lige ind i både soveværelset og badeværelset om morgenen og så tog vi en dejlig tur ud for at handle ind - vi startede på biblioteket, hvor jeg afleverede "den dovne kok" sådan en vil jeg nemlig helst ikke have inden for i mit køkken, men den indehold da del gode opskrifter... Med mig hjem fik jeg en omgang "Japansk mad" som jeg ser frem til at bladre igennem.

Videre gik turen forbi blomsterhandleren - nu er det forår og så skal det også afspejles i min stue - jeg fik købt en omgang påskeliljer i potter, perlehyacinter i potte og lidt jord (var nemlig ganske overbevist om, at der ikke ville komme tilstrækkeligt ud af mit hoved, hvis jeg rystede på det, til også at plante de skønne blomster...) og så skulle jeg altså hjem og have fingrene i mulden, men ikke før efter vi var en tur hos tandlægen, for at bestille en tid til manden - den fik han i morgen! Vi fortsatte frejdigt vores tur ned gennem byen og styrede lige efter rema, hvor alle de billigste, normale ting skulle købes ind og resten kunne vi så tage på den anden side af gaden i Føtex - vores total ynglingsbutik! hehe

Jeg fyldte hurtigt kurven til bristepunktet, så det er fantastisk, at der er kommet hjul på de tingester, så man ikke skal slæbe en skulder af led. Dog lykkedes det ikke mig at få alt til ugens madplan - fisken var ikke til at opdrive, jeg skal bruge nogle bestemte kiks og så vil jeg simpelthen ikke købe min broccoli så mange dage før den skal bruges, for så ender det altid bare med, at jeg har en gul dusk ugenkendelig tingest liggende i min grønsagsskuffe når brugsdagen oprinder... Så når manden er hos tandlægen i morgen smutter jeg en tur forbi fiskemanden, for at støve mit laks og torsk op til fiskedeller og så skal jeg have fundet de kiks...

Da vi endelig fik slæbt os hjem med alle varerne (JA, der var RIGTIG mange!) var vi også ret brugte - det er da utroligt som mel, mælk, kærnemælk, knækkede hvedekerner, blomkål og diverse andre småting kan veje til!!! Men når manden nu spiser alt hvad der hedder brød i huset, så må man jo købe ind til at bage nyt og her er resultatet:


Møllehjul... eller ja - tror ikke man ville komme ret langt, hvis man skulle køre på denne skabning, men godt smager den... Inden jeg kunne give mig i kast med bagningen, stod der en ret så stor opvask og skulede ondt af os, hver gang vi bevægede os ud i køkkenet. Så den skulle lige aflives, så jeg med god samvittighed kunne begynde at opbygge en ny omgang opvask. Dagen er forsvundet med rygendes hast og det har været en rigtig god dag. I skrivende stund sidder jeg og lytter til efterfølgeren til "Michael Laudrups tænder" af Maise Njor og Camilla Stockmand - Charlie Hotel Oscar Kilo - den er lige så herlig, som den forrige og jeg morer mig kosteligt.

Jeg tror, jeg vil slutte aftenen af med at stikke næsen i den første Harry Potter bog og komme lidt længere i den - nu får vi se... jeg er nu lidt træt allerede...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo