Ikke for at være copy-cat eller noget, men kort tid efter at dette skønne indlæg var blevet postet på Coco & Co.'s blog - TEST: Santa Maria AKA Chihauhau og Chili - lavede jeg lige en efteraber, for det så bare FOR lækkert ud og manden havde alligevel lige købt nogle lækre frankfurtere, så afprøves det skulle det altså...
Men men - det viser sig, at jeg ikke er for god til at lave aflange pølsebrød, mine bliver lettere ovale, så jeg må hellere lige have Camilla til at give mig nogle fif. Elskede, at pølsebrødene var grove, de mættede SÅ godt og smagte uovertruffen... Jeg deler lige hendes opskrift herinde og beder jer give Camilla credit for det.
Pølsebrød med grahamsmel og fuldkornshvedemel (10 stk.)
50 g gær
3 dl lunkent vand
1 æg
½ dl rapsolie (gerne koldpresset)
3 dl lunkent vand
1 æg
½ dl rapsolie (gerne koldpresset)
1 tsk. salt
2 tsk. flydende honning
100g grahamsmel
100g fuldkornshvedemel
ca. 400 g hvedemel
1 sammenpisket æg til pensling
lidt sesamfrø (eller meget hvis du lyster - det gør jeg!)
Smuldr gæren i en skål og hæld det håndvarme vand over, opløs gæren i vandet. Tilsæt alle de andre ingredienser, hold dog lidt af hvedemelet tilbage, det er ikke sikkert at det hele skal bruges. Tag dejen ud på køkkenbordet og ælt den, til det bliver en glat dej. Kom dejen tilbage i skålen, dæk den til og stil den et lunt sted. Lad den hæve i ½ time.
2 tsk. flydende honning
100g grahamsmel
100g fuldkornshvedemel
ca. 400 g hvedemel
1 sammenpisket æg til pensling
lidt sesamfrø (eller meget hvis du lyster - det gør jeg!)
Smuldr gæren i en skål og hæld det håndvarme vand over, opløs gæren i vandet. Tilsæt alle de andre ingredienser, hold dog lidt af hvedemelet tilbage, det er ikke sikkert at det hele skal bruges. Tag dejen ud på køkkenbordet og ælt den, til det bliver en glat dej. Kom dejen tilbage i skålen, dæk den til og stil den et lunt sted. Lad den hæve i ½ time.
Tag dejen ud, del den i 10 lige store dele, som formes til pølsebrød. Læg brødene på bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve, tildækket og et lunt sted, i ca. 1/2 timer eller til de har dobbelt størrelse. Forvarm ovnen til 225 grader (210 grader varmluft). Pensl dejen med den sammenpiskede æg og drys med lidt sesamfrø. Bag i ca. 10-15 minutter, til de er gyldne og gennembagte.
God fornøjelse med bagningen...
Herhjemme lavede vi altså en helt traditionel ristet hotdog: brød, pølse, ketchup (Beauvais Økologiske, når det skal være bedst), remoulade (Gråstens er vores favorit), ristede løg og slutter af med hjemmesyltede agurker. Nu tænker du nok - i mangler da både sennep og rå løg, men nææ nej, vi er ikke til kradsere...
Bon appetit folkens...
Kommentarer
Send en kommentar
Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...