Gå videre til hovedindholdet

Mandag - Frikadeller og stuvet hvidkål

Der var IKKE rester... eller i hvert fald kun lige nok til at jeg kan få det til frokost i morgen...
Selvom jeg synes det blev lidt at en tynd omgang denne gang og at jeg havde kogt hvidkålen lige lovligt længe, så var det nu ikke half bad og vi spiste da op...

Jeg må indrømme, at da manden lokkede med pomfritter i telefonen, var jeg lige ved at springe fra selvom jeg havde rørt farsen og kogt kålen... Pomfritter var bare lige det, jeg havde lyst til i dag (det har været en RIGTIG mandag...) men vi stod fast! Frikadellerne blev stegt og kålen stuvet og vi havde det langt bedre med os selv bagefter end, hvis vi havde købt en ulækker burgermenu med fritter... (eller det bilder jeg mig i hvert fald ind...) 

Men lidt opskrifter skal der til ikke sandt?

Frikadeller (som mor laver dem...)
500g hakket svine/kalvekød
1 spsk. salt
1 stort løg
1 æg (mellemstort eller stort)
3 spsk. mel el. rasp
Vand/mælk el. dansk vand på slump

Vend det hakkede kød op i en stor skål og rør det med salten til kødet er godt sejt. Tilsæt herefter løg, æg og mel og rør det godt sammen. Tilsæt mælk (vand/dansk vand, hvis du vælger at bruge det) der skal en del i fordi saltet suger væsken til sig. Rør det godt sammen og lad farsen hvile 15-30 minutter. 

Opvarm en stegepande med fedtstof og steg frikadellerne ved middelvarme til de er godt gennemstegte.

Stuvet hvidkål
500g hvidkål
3 dl vand
½ dl flydende margarine
2½ spsk. mel
3 dl mælk (ca,)
Salt & peber
Muskatnød

Flæk kålen, fjern stokken og de yderste blade og mål 500g op. Kålen snittes eller skæres i store stykker, der koges 20 minutter i let saltet vand.
Opvarm margarinen i en gryde, tilsæt melet og pisk det sammen. Tilsæt mælken, rør det sammen og lad saucen koge op og blive tyk. Krydr med muskatnød og smag til med salt og peber. 
Dræn vandet fra kålen og vend den i saucen og lad det varme igennem og blive cremet. Server med frikadeller og evt. rugbrød.

Bon appetit...


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...