Gå videre til hovedindholdet

Brusebadsboller i ny forklædning...

Jeg trængte lige til en opfriskning af en af mine ynglings hverdagsbolle opskrifter og tænkte, at jeg da lige så godt kunne slå 2 fluer med ét smæk og få brugt de sidste gulerødder fra grøntsagsskuffen og lidt frø fra skabet og voila - Brusebadsboller med gulerødder og hørfrø og manner hvor blev de bare lækre!

Dejen er lidt mere klæg end ved de alm. boller, men det gør nu slet ikke noget, for de har holdt sig rigtig gode og svampede lige indtil i dag, hvor jeg spiste den sidste (jeg bagte 10 stk. i mandags...) Lige en tur på brødristeren, en klat smør, marmelade eller mørk pålægschokolade og MUMS!!! Altså Elias har spist 3 af dem selv, på vej hjem fra dagpleje og T har fået til morgenmad hver dag og resten har så været i min vold og jeg har nydt det! I morgen skal der bages en ny omgang og jeg går stadig og overvejer om det bare skal være de traditionelle eller om de lige skal have et pift af et eller andet... hmmm... tænke tænke tænke...

Originalopskriften kan du finde HER - jeg udlod dog kardemommen og tilsatte så bare 3 mellemstore revne gulerødder og ½ dl hørfrø til væsken og kørte så ellers bare derud af efter opskriften... Håber det kan bringe lige så stor begejstring hjemme hos dig, som det har her...


Kommentarer

  1. Guf hvor lækkert med lidt pep til de ellers så ganske alm. morgenboller :) Hurra for gulerødder, frø og kerner på lager ;)

    SvarSlet
  2. Jah, det var super lækkert og det er altid rart at have sådan nogle basisopskrifter man lige kan give en ny forklædning og ja med gulerødder, kerner og frø kommer man langt når der skal bages!

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Så er det da vidst tid til....

... EN NY GIVE AWAY her hos mig... Denne gang kan du deltage i kampen om Sophie Dahls frydefulde fristelser - en super hyggelig og lækker kogebog med masser af spændende retter... Give away udloddes, når der er 50 læsere på bloggen og reglerne er som følger: 1 lod: Du kommentere på dette indlæg. 2 lodder: Du kommentere på dette indlæg + er eller bliver fast læser her på bloggen. 3 lodder: Du kommentere på dette indlæg + er eller bliver fast læser her på bloggen + linker til give away'en  på din egen blog (sæt gerne linket ind til dit indlæg i kommentarfeltet - billedet må gerne bruges til dit indlæg) Nu glæder jeg mig bare rigtig meget til at se, hvor mange, der synes de kan bruge sådan en ekstra lækker ny kogebog... GIVE AWAY AFSLUTTET