Gå videre til hovedindholdet

Er det virkelig nødvendigt at opfinde den dybe tallerken...

...for at vi som individer skal føle os specielle?
 
Jeg kaster lige dette spørgsmål ud i blogland fordi en veninde i dag proklamerede, at hun synes at Danmarks befolkning er lettere uoriginale når det kommer til kælenavne på vores kærester, børn og ægtefæller med et overdrevent forbrug af betegnelsen skat...

I den spæde begyndelse af min mands og mit forhold, som startede for snart 15 år siden, var kælenavnet jeg brugte til ham "pus". Min svigermor fandt det højest besynderligt at man kunne bruge en knapt så appetitvækkende betegnelse for en anden person (som pus i øjet eller i et sår) men som vores forhold udviklede sig over årene blev det til skat, fordi han for mig blev en uvurderlig person i mit liv, som jeg værdsætter meget højt - en sand skat i mine øjne...

Mit kælenavn skifter lidt som vinden den blæser og alt efter humør, så jeg lyder både "musen" og "blomst" men også "skat". Vores søn må finde sig i at blive kaldt bølle, bøf og skarnsbarn til musengøj og skattepus og det bliver sikkert endnu sjovere med de kælenavne, når vi får en lille pige om ikke så længe.

Hvad synes i? Skal der et helt unikt kælenavn til for at du føler dig speciel, elsket eller holdt af?
 

Kommentarer

  1. Næh, overhovedet ikke. Jeg har aldrig tænkt over, om et kælenavn er speciel. For mig opstår de bare pludselig og hænger fast i det interne sprog mellem folk.
    Hos os bruges rigtigt meget "Søjde" - det er vist sønderjysk, men vi er begge vokset op med det udtryk. "Skat" bruger vi aldrig.
    "Pus" er altid sammen med "Søjde", så det bliver til "Søjdepus". Ellers bruger vi også "Putte".
    Vi har ingen børn, så det er hunden, der bliver udsat for diverse kælenavne ;-)

    SvarSlet
  2. Her kalder vi hinanden skat. Det er faktisk ret sjældent vi bruger hinandens navne.... Så når vi gør føles det helt underligt...
    Ida og Julie bliver også kaldt skat, men også lille pus, (mini)trunte, truntefis, lækkermås, skvadrehoved (Julie fordi hun er begyndt at pludre helt vildt, pulle - ja de bliver kaldt alverdens ting!
    Det behøver ikke være specielt :)

    SvarSlet
  3. Vi har måske nogle lidt anderledes kælenavne, men det er nogen der er opstået helt spontant :) nogle vil nok synes de er lidt anderledes. Daniel kalder mig Høne, Hønepøne, Påskehøn', skat og tøf (forkortelse for tøftøf ;)). Ham kalder jeg Tøf og skat. Af mine forældre bliver jeg kaldt tulle og af min morfar, Putte :)
    De falder meget naturligt allesammen og er bestemt ikke noget der bliver tænkt over.

    SvarSlet
  4. Her er det sjældent, vi bruger hinandens navne, og jeg skal virkelig tage mig selv i nakken for at kalde min datter ved navn bare en gang i mellem.Vi kan jo ikke have, at hun om et år tror hun hedder skat, musepige, lille mus, menneskebarn, ost (kan både være lækker og lugte dårligt), møffelmårs (nok lidt sønderjysk), prinsesse lækkerlabs eller et af de mange andre kælenavne, hun allerede har fået ;-)
    Kært barn har mange navne, ikke sandt? Jeg klager bestemt ikke over at blive kaldt skat og lignende :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære indlæg fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

3. December - Historien om julesokken...

Er julesokken også en tradition hjemme hos jer? Hos min familie har det været en tradition lige siden jeg kan huske og bliver også en tradition, som videreføres til min søn. Det er simpelthen så hyggeligt, at der hver morgen fra d. 1 til d. 24 december er små gaver i sokken fra Julemanden/Julenissen (forudsat at du selvfølgelig har sat grød op til nissen eller småkager og mælk frem til julemanden...) Helt tilbage fra min barndom kan jeg huske forventningens glæde fra dag til dag - hvad var der mon i sokken næste dag... Pakkerne blev åbnet ved morgenbordet, mens vi hørte Morgennisserne i radioen og spiste vores morgenmad inden det blev tid til skole - ihh det var tider! Traditionen med julesokken kender vi nok bedst fra amerikanske film, men selv inden Hollywood slog klørene i julesokken, var der kendte historier omkring dennes oprindelse - den mest velkendte af dem alle må nok siges at være legenden om Den fattige mand og hans tre døtre: " For meget længe siden, levede der