Gå videre til hovedindholdet

Laks med æggestegte ris - nem aftensmad del 23

Jeg er vild med stegte ris og i et håb om at jeg kunne få vores lille selektivt spisende søn til også at give det en chance, lavede jeg en dag denne ret. Jeg har altid svært ved at finde på tilbehør til fiskeretter, så når sådan en opskrift, som denne, bare dumper ned i skødet på mig, må det jo være et tegn til at det skal afprøves og sådan blev det.

En lækker lækker omgang må jeg indrømme og så går det godt med soya ovenpå også! Det sjove er så, at jeg har opskriften fra en af mine utallige kogebøger rettet til babyer og børn, så det burde være en rigtig børnevenlig ret og der er endda elementer i, som Elias godt ville kunne lide, men ikke om han ville have det! Han smagte lige på laksen, men det var også det! Ihh jeg ved slet ikke, hvad jeg skal stille op med ham på det punkt... Jeg priser mig da lykkelig for at han i det mindste ville smage lidt...

Vi har her at gøre med en ret, der er rigtig nem og hurtig at lave, så derfor er den også kommet med i "nem aftensmad" kategorien og herhjemme bliver den i hvert fald en "returning guest" på vores madplan.

Laks med æggestegte ris
2 pers.

200g laksefilet uden skind
2 tsk. klar honning
1 spsk. lys soya (jeg havde ikke lige lys soya hjemme, så jeg brugte alm. soya)
3 tsk. vegetabilsk olie
1 lille gulerod, finthakket
2 spsk. frosne ærter
½ rød peberfrugt, udkernet og hakket
1 pisket æg
85g kogte basmatiris
1 forårsløg i skiver

Tip: Kan anrettes på dampet spinat

Skær laksen i 2 stykker og læg den i et lavt fad. Bland soya og honning sammen og pensl laksen med blandingen. Lad det stå i 10 minutter og trække.
Varm 2 tsk. olie op og tilbered guleroden i ca. 5 minutter. Tilsæt ærter og peberfrugt og tilbered i ca. 5 minutter yderligere til grøntsagerne er bløde. Tilsæt det piskede æg og tilbered ved svag varme under omrøring og bræk det stivnede æg op i mindre stykker. Tilsæt den kogte ris og varm igennem et par minutter.
Varm resten af olien op i en lille stegepande og tilbered laksen i 2-3 minutter på hver side. Du kan også grillstege fisken. Rør forårsløget i risen til slut og server gerne med ekstra grøntsager.

Bon appetit...


Kommentarer

  1. Jeg har ikke tal på de gange, jeg har kogt ekstra ris for dagen efter at kunne lave stegte ris med æg. Det er bare guf.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret - det er super lækkert og en RIGTIG god måde at få brugt sine rester på :D

      Slet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo