Gå videre til hovedindholdet

Så blev det igen fredag...

Tiden går virkelig stærkt for mig og jeg kan slet ikke følge med!

I går fik Theresa sin 15 måneders vaccination (hun bliver 18 måneder om 10 dage) og Elias fylder 4 år på tirsdag!






I dag fik jeg lagt sidste hånd på den ansøgning til en ph.d. stilling, jeg bad om hjælp til tidligere på ugen og har indsendt den med krydsede fingre og de bedste forhåbninger om, at beslutningsudvalget synes at det er en vanvittig god problemstilling, jeg kunne tænke mig at bruge 3 år på at belyse...

Men jeg kan jo ikke bare stå stille og vente, så noget af weekenden må også bruges på lidt jobsøgning samtidig med at lejligheden skal gøres spotless og mad skal forberedes til 1. etape af fødselsdag for Elias. Vi er nødt til at splitte det op over flere omgange, da Elias ikke er så god til at håndtere alt for mange mennesker på én gang. Han bliver meget hurtig mentalt træt af at skulle forholde sig til, at der sker mange forskellige ting. Så på søndag får vi besøg af onkel med kæreste og vores tidligere overboer fra Priorgade til en hyggelig lille komsammen.

Kender i det der med, at man synes, at tiden bare forsvinder mellem hænderne på en? Til min fødselsdag ønsker jeg mig 2 timer mere i døgnet - bare to, det er alt hvad jeg forlanger...

Kommentarer

  1. Pyha ja, det kender jeg godt - især efter jeg er begyndt i skole! Jeg sværger, timerne efter Dexter er blevet puttet, føles som 10 minutter, hvor jeg kæmper for at nå det, jeg bør og har lyst til at lave.

    Krydser alle mine fingre for din PhD! Gad også godt, men mangler sgu lige idéen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Bitten :) Det kan være, at du en dag får den perfekte idé og så er der stof for en PhD til dig også :D
      Jeg tror vores situation er noget lig så mange andre børnefamilier - mon det bliver bedre, når de bliver større? :)

      Slet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...