Gå videre til hovedindholdet

5 år...


10. Februar 2011 - kl. 5.17 kom den smukkeste lille baby dreng til verden - 1 måned for tidlig på den og der har været fart over feltet lige siden!

Jeg er stadig ret forundret over, hvor hurtig tiden er fløjet forbi, men også over hvor meget der er sket de sidste fem år!

Elias 1 år

Elias 2 år

Elias 3 år

Elias 4 år
Snart skal Elias skoleudredes og jeg tager mig selv i at ønske, at tiden bare ville stå stille, så jeg kan nå, at følge med!

Hvorom alting er, så blev Elias' 5 års fødselsdag selvfølgelig fejret med manér. Jeg havde taget dagen fri så hans far og jeg kunne overraske ham i børnehaven med kage. Elias havde udførligt specificeret, at det han ville have med i børnehave, skulle være en Jake & Ønskeøens pirater kage - og sæt i gang...

Hele ugen op til havde han spurgte om det nu var hans fødselsdag og kunne næsten ikke holde glæden inde da dagen endelig oprandt og han ENDELIG kunne få lov at åbne den pakke der var kommet med posten fra farfar og farmor!

Også i børnehaven kunne han næsten ikke være i sig selv... De gør noget specielt ud af dagen deroppe, dækker fødselsdagsbord, pynter op og synger. De var startet lidt tidligere med frokost, så de var godt i gang, da vi kom.


Der blev sunget fødselsdags sang, Elias fik en lille gave af børnehaven (som han forærede sin lillesøster da vi kom hjem) og så var det ellers tid til kage. Jeg var oppe i køkkenet for at hente den og hele vejen tilbage til stuen, havde jeg en stribe af børn efter mig med øjne så store som Rundetårn og begejstringen ville ingen ende tage, da jeg trådte ind på stuen med kagen...


Ja billedet er altså godt nok taget derhjemme inden vi skulle af sted, da det er lidt svært at bære en kage og tage billeder af den samtidig jo... Elias skulle naturligvis have stykket med kanonen og det fik han...


Kagen var ikke med fyld, som det plejer at være. Jeg havde valgt at lægge den sammen med IMBC - det gjorde den mere stabil og nemmere at arbejde med, da den skulle overtrækkes. Der var nok i kagen, så hele børnehaven kunne få et stykke - det gjorde os til dagens populære indslag...

Efter kagespisning gik turen ned for at hente lillesøster og så vendte vi næsen hjemad til afslapning resten af dagen. Elias havde brug for at få ro omkring sig, da der havde været så meget spænding på hele formiddagen og vi mærkede da også om natten, at dagen havde været en udfordring og at hans systemer havde været på overarbejde.

Ikke desto mindre synes min store dreng, at det havde været en god dag...


Kommentarer

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...