Gå videre til hovedindholdet

Hvedebrød, så det batter...

Efter vi har været igennem en måned, der har været ret presset rent økonomisk, er vi begyndt at tage mange tiltag herhjemme for at spare endnu mere på pengene i daglig dagen...

Vi bager nu mere vores eget brød selv. Ikke rugbrød, for det er jeg sindssygt ringe til at bage, så det bliver til det brød, der spises til morgenmad, mellemmåltider osv.

Vi er rigtig glade for boller herhjemme, men nogle gange kan jeg godt hungre efter et rigtig lækkert skærebrød. Jeg er primært vokset op med franskbrød til eftermiddagskaffen og rundstykker til morgenmaden om søndagen og det fik jeg lyst til igen. Jeg dykkede ned i min samling af bagebøger og fandt en simpel opskrift, som var lige ud af landevejen.


Opskriften her giver to dejlige brød...

Formfranskbrød

50g gær
50g smør
6 dl mælk
2 tsk. salt
1 tsk. sukker
1 kg hvedemel

Du kan med fordel tilsætte 3-korns eller 5-kornsblanding til dejen for at få en grovere variation.

Gæren smuldres i røreskålen. Smelt smørret og hæld mælken i. Lad blandingen blive lunken. Hæld lidt af blandingen over gæren og rør gæren ud heri. Tilsæt resten af mælken. Herefter tilsættes lidt af melet først, dernæst slat og sukker og det meste af melet. Slump dig frem til mængden af mel - jeg bruger ca. 900 g i dejen, for hvis dejen bliver alt for tør, så bliver franskbrødet det også. Ælt dejen til den bliver helt blank og glat. Dejen skal kun lige slippe skålen.

Lad dejen hæve lunt og tildækket til den er dobbelt størrelse (det tager herhjemme ca. 35-40 minutter). Vend dejen ud på meldrysset bord, del den i 2 portioner, der æltes let og formes til aflange brød, som lægges i smurte forme. Efterhæv til brødene lunt og tildækket til de har dobbelt størrelse (det tager ca. 20 minutter herhjemme).

Bag brødene på nederste rille i forvarmet ovn i ca. 35-40 minutter ved 200 grader (varmluft). Tag formene ud af ovnen, lad brødene afkøle lidt heri og vend derefter brødene ud på en rist og lad dem køle helt af.


Kommentarer

  1. Rigtig god idé med hjemmebagt brød. Jeg synes desværre ofte allerede mit hjemmebagte brød er lidt tørt dagen efter, men det kan være at jeg skal prøve din opskrift.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt lide, at der er lidt mere gods i hjemmebagt brød og et tip til at brødet kan holde sig lækkert lidt længere er, at man ikke tilsætter hele den melmængde der er angivet (gerne 50-100g mindre), hæv gerne dejen lidt længere end opskriften siger og lad brødene køle helt af inden de kommes i plastposer, der lukkes med poseklemmer :) Sådan jeg fået mine brød til at forblive friskt i hvert fald op til tre dage efter de er bagt. Og så ryger det altså en tur på brødristeren derefter...

      Slet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr...