Gå videre til hovedindholdet

På visit...

I dag havde jeg vovet mig udendørs og helt over på den anden side af fjorden, hvor jeg tilbragte nogle dejlige timer hos en af mine ynglingspersoner (og blogger) Camilla. Hun skulle jo have sin bog igen, som jeg lånte for snart LÆNGE siden og hvor har jeg dog haft dårlig samvittighed over at have beholdt den så længe, specielt set i lyset af, at jeg selv fik den i fødselsdagsgave!!! Nå, men som et plaster på såret medbragte jeg en anden bog til låns og denne lille værtindepose...


Fyldt med 2 glas mild æblechutney, en omgang af Meyer's æblemuffins og så en pose æblechips og pærechips... Nu håber jeg bare at det hele smager den lille familie... Kurven/posen er hjemmegjort og endda her til morgen og kan snilt bruges til brødpose eller lignende...

Til trods for det noget truende vejr, så kom jeg hjemmefra uden paraply og tørskoet frem. Der var dog ikke gået mere end 10 minutter fra jeg havde sat støvlerne indendørs til det stod ned i lårtykke stråler udenfor og så stod jeg og frydede mig over at være indendørs i varmen og med en lækker duft af mad hængende i køkkenet...

Camilla var i gang med at bakse en lækker frokost sammen til os bestående af en rustik tærte med tilhørende salat samt en lille dessert overraskelse i form af en cupcake! Nørd som man er, havde jeg selvfølgelig pakket kameraet i tasken og knipsede løs af den fine mad og følte mig SÅ forkælet!

En grovtærte med kylling, ost, spinat og små snacktomater


grøn salat med økologisk peberfrugt, granatæble og et rødt æble - SUPER LÆKKER combo!


En ananas cupcake med en slags marengs frosting og små søde hjerter på toppen...
Nu må du lige rette mig Camilla, hvis der er noget jeg har glemt eller identificeret helt forkert! I koppen bagved den lille lækkerhed var jeg så heldig at få en syndig varm oplevelse serveret... Camilla berettede for ikke så længe siden om sit cacao-indkøb fra England og jeg prøvesmagte en af dem i dag... Uhmmm siger jeg bare! Det kan man godt blive afhængig af, når det eneste man er vant til er en kop Creamy Hot fra Nestlé!


My poison of choice var den lækre blanding med Caramel og tro mig når jeg siger, at kan du lide chokolade og karamel sammen generelt, så vil du ELSKE denne varme kakao... Jeg må vidst hellere tage et nærmere kig på den hjemmeside... Uhmmmm...

Efter denne fodring af karat var jeg ikke voldsomt oplagt til at skulle hjem og lave Chili Con Carne, for jeg var bare SÅ mæt og tilfreds. Det blev i stedet til en reste-aften herhjemme og så må con carnen vente til i morgen...

Kommentarer

  1. Ej, hvor er du sød :o) Tusind tak for besøget i dag, det var bare såååå hyggeligt :o)

    Jeg tror nok, at du har helt styr på menuen, men til gengæld kan man for alvor se, at det ikke gik helt som det skulle med tærten ;o)

    SvarSlet
  2. Camilla: Ja, det var super hyggeligt og takker endnu en gang for invitationen! :D Ej pjat med dig altså, den tærte smagte bare SÅ godt og så ser den jo lidt rustik ud - det er da bare fedt og retro - lige efter min smag :P

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr...

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo...