Gå videre til hovedindholdet

Troldmandens Tortillas - nu omdøbt til Madmamas Tortillas!

Jeg kan slet ikke forstå, at jeg ikke har postet lige netop denne opskrift noget før, for det er en af mine absolut ynglings. Hvis jeg har, så må det være LÆNGE siden, for jeg kan slet ikke finde den når jeg søger i arkivet... Anyway, hvis du har set opskriften her før, så kan du bare springe let og elefant over dette indlæg...

Jeg har valgt at omdøbe min udgave af disse tortillas fordi jeg har tilføjet en del andet fyld i tidernes løb og fjernet noget af det oprindelige... Jeg er ikke fan af bønner og det indeholder den oprindelige opskrift, så de røg sig en tur. Ind er i stedet kommet en omgang gulerødder, squash, persillerod/pastinak (hvis jeg kan slippe af sted med det) eller majs. 

Jeg har desværre ikke endnu fået taget billeder af retten til bloggen, så det har jeg endnu til opgave at få gjort, en her kommer opskriften i hvert fald...

Madmamas Tortillas
6-8 stk.

6-8 store tortilla wraps
500g hakket oksekød
1-2 spsk. olie til stegning
1 rød peberfrugt, i tern
2 gulerødder, revet
½ squash, revet
1 glas taco sauce (jeg foretrækker Santa Marias men de billigere udgaver kan snildt også bruges)
1 løg, finthakket
2 fed hvidløg, revet

Alternative grøntsager: 1 revet persillerod/pastinak og/eller 100g frosne majs

Dressing:
250g cremefraiche
1½-2 spsk. tomatpure
Karry
Paprika
Salt & peber
lidt citronsaft

Alle grøntsager renses og klargøres til at komme i gryden. Varm olien op i en gryde og svits løg og hvidløg. Brun kødet af og tilsæt grøntsagerne og lad det stege lidt igennem... Tilsæt herefter taco sauce og rør det godt sammen. Skru lidt ned for varmen og lad kødsaucen simre i 10 minutter. Varm ovnen op til 180 grader.

Lav imens dressingen. Hæld cremefraichen op i en skål, tilsæt de øvrige ingredienser efter smag og rør det hele godt sammen. Smag til, så dressingen bliver tilpas salt, stærk, sødt og surt. Sæt dressingen til side og lad den trække mens resten laves færdig.

Tag tortillaerne ud af emballagen og læg en stribe kødsauce i den mængde du finder passende på tortillaen. Rul herefter tortillaen og læg den i et ildfast fad. Gentag dette med de resterende tortillas.

Sæt fadet i ovnen og bag tortillaerne i 10 minutter indtil de bliver gyldne. Tag fadet ud og lad det stå til afkøling ca. 5 minutter og server med dressing ovenpå...

Bon appetit...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...