Gå videre til hovedindholdet

Ugens update

Fredag og tid til at kigge tilbage på, hvad der for mig har føltes som en laaaaang uge...

Mandag skete der ikke en disse udover at varmemanden kom forbi og aflæste radiatorerne. Tirsdag fik vi så besøg af min lillebror og hans kæreste til aftensmad, hvor jeg serverede en af Kay's opskrifter på kylling (opskrift følger separat)...
 
Onsdag gik forbi uden alt for meget hurlumhej og torsdag skulle bruges på DSE-messe, ja og så kom der lige en vordende brud forbi, for at prøve min smukke brudekjole, som jeg har sat til salg... Kjolen blev dog ikke solgt, så stadig til salg, men messen gik ok og jeg har en masse muligheder derfra, som skal afprøves mht. jobsøgning. Da jeg var kommet hjem og gik og ventede på bruden fik jeg ordnet en masse praktisk og så ringede min jobkonsulent midt i det hele. Hun havde en virksomhedskontakt jeg skulle ringe til angående en praktik, så jeg fattede røret og ringede. Det resulterede i, at jeg i dag 8.15 skulle møde op til samtale hos virksomheden og medbringe CV og godt humør...

Jeg stod TIDLIGT op, gjorde mig klar og satte kursen mod busterminalen. Da jeg kommer ned på stationen kører min bus lige for næsen af mig, men det er så fordi jeg kommer ret tidligt derned og det var bussen der havde en tidligere afgang end den, jeg havde udset mig. Den bus jeg skulle med var bare ret forsinket, så jeg hoppede på en anden bus og måtte gå et stykke vej for at komme frem til slutdestinationen. Jeg kom dog til tiden med lidt tid til at give af også... Jeg fik et rigtig godt indtryk af virksomheden, dens ansatte og atmosfæren på stedet. Det var ikke stort og prangende, da det er et relativt nystartet firma og er i gang med at udvikle sig. Det er så der jeg kan bruges... Jeg skal lave en masse kontraktarbejde for dem, for det er der de har et behov lige nu. Jeg synes samtalen gik godt, så håber jeg bare, at jeg har gjort et godt indtryk på dem også... Hvis de synes, jeg passer godt ind i deres setup og føler at jeg kan løse opgaverne, så skal jeg starte mandag d. 25 oktober i en 4 ugers praktik. Hvad der skal ske derefter er stadig uvist, for det kommer an på hvordan deres behov ser ud på det tidspunkt...

Personen, jeg var til samtale hos, lovede at ringe tilbage i løbet af i dag, men jeg har endnu ikke hørt noget... skal jeg være bekymret? Jeg kunne rigtig godt tænke mig denne praktik og håber virkelig, at han ringer på mandag og at det bare var fordi, han fik travlt, at han ikke fik ringet...

Weekenden skal bruges på hygge, møbel/hyldeshopping og brunch med mandens kollega og hendes kæreste. Måske bliver der også presset en lille film med ind i programmet... hvem ved... når frosten først begynder at trænge sig på, så kan hvad som helst ske...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo