Gå videre til hovedindholdet

Jeg er ude af træning...

Åhh jeg er håbløst bagud med at få opdateret på bloggen og der sker bare så meget hele tiden, som jeg rigtig gerne vil fortælle om - det er bare som om, at jeg ikke rigtig kan få taget hul på bylden...
Det hober sig op, så hvor skal jeg begynde og hvor skal jeg ende - egentlig har jeg bare lyst til at dele en lækker opskrift på de hjemmebagte birkes, jeg flashede på instagram forleden, så måske jeg skulle starte der og så lade det rulle derfra...

Hjemmebagte birkes
(8 stk.)

100g smeltet smør
1 dl mælk
25g gær
1 æg
½ tsk. groft salt
1 tsk. sukker
125g yoghurt naturel
ca. 350g hvedemel

Pensling: Mælk
Pynt: Lyse birkes

Bland smør og mælk i en røreskål. Rør gæren ud heri og tilsæt dernæst de øvrige ingredienser. Rør dejen godt igennem, sæt husholdningsfilm over skålen og sæt den i køleskabet til hævning natten over.

Tag dejen ud næste morgen, ælt den godt igennem med lidt mel og rul den ud til en aflang plade på ca. 20x65 cm. Fold dejen sammen på den lange led, så der bliver 3 lag og rul kagerullen henover så lagene forenes bedre. Skær stangen ud i 8-12 stykker, sæt dem på en bageplade og lad dem efterhæve i 30-45 minutter.

Pensl med mælk og drys med birkes. Bag dem i midten af en 220 grader varm ovn i ca. 12-15 minutter. Server lune med smør eller frys dem ned til brug en anden dag.


Kommentarer

  1. God idé med birkes. Uhm! Sådan en omgang vil og må jeg da også snart få lavet mig igen :D YUM!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mandens ynglings morgenbrød og tror endda jeg vil forsøge mig med en grov udgave næste gang, det er nemlig min yngling... Ja det må du unde dig selv nu hvor du har bare lidt ferie indimellem arbejdet ;-)

      Slet
    2. en grov version - det lyder ikke dårligt. Jeg har forsøgt mange gange, men synes bare ikke det er lykkedes for mig. Men har sat det på "bageprogrammet" til vores sommerferie i august :-)

      Slet
    3. Det skal siges, at de ikke bliver helt ligesom bagerens - altså sådan lidt wienerbrødsagtige, men derimod bløde og luftige indvendig og så SMAGER de af birkes ;)
      Det er også rart at have sig nogle små bageprojekter i ferien - så håber jeg de bliver en succes hjemme hos dig også :D

      Slet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...