Gå videre til hovedindholdet

M.I.A.

Bloggen har nu ligget stille hen i lidt over en uge af den simple grund, at vi har været nødt til at rykke fra hus og hjem grundet renovering af badeværelse. Så det var godt, at vi holder ferie og havde muligheden for at rejse vestpå for en stund, ned til vores familie, mens der blev rodet og regeret på vores badeværelse...

Vi vendte trætte hjem i går omkring middagstid efter en god ferie i den vest- og sønderjyske del af Danmark - det havde været en lang uge, fyldt med dejlige gensyn, første gangs møder og ikke mindst god feriemad! Nu hvor vi er tilbage i Aalborg igen, prøver vi at få styr på sovetider, spisetider og den gængse hverdag selvom vi endnu har ferie frem til og med på søndag. Mandag banker hverdagen endnu en gang på og så skal der for alvor noget struktur over det hele og forberedelse på familieforøgelse står på planen.

Badeværelset stod klar i dag til at blive taget rigtigt i brug - resten af hytten trænger dog til en kærlig hånd og hovedrengøring og så er det jo mit ønske, at vi skal være nogenlunde færdige med børneværelsets indretning inden ferien slutter - om det sker, vides endnu ikke, men man kan da have lov at håbe...

I de kommende indlæg vil der være lidt ferieberetning, lidt madbloggeri og andet godt blandet - jeg har også fået brev fra det kære postbud, om at hun havde forsøgt at aflevere en pakke fra buzzador hos mig sidste mandag, så mon ikke også det fortjener et indlæg, når jeg får mine fede skanker bevæget op på posthuset for at hente pakken - så var det lige jeg godt gad at vide, hvor meget sådan en fætter vejer!

Som afslutning får i lige et lille preview af feriens indhold, så er der lidt at se frem til...


Kommentarer

  1. Det lyder som om I har haft en dejlig ferie :) Håber badeværelset er som det skal være. Det bliver skønt at få det taget i brug så ;)

    Dejlige smagsprøver af billeder. Jeg glæder mig MEGET til at se og læse mere ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det bestemt og badeværelset mangler lige de sidste småting hist og her, så som lister, lidt maling og sådan, men det er jo ikke vores job at færdiggøre det heldigvis ;)

      Tak :D Så skal jeg nok snart få fingeren ud og skrive noget nyt...

      Slet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...