onsdag den 11. juli 2012

Genbrugsgodter støtter en god sag

Endelig fik jeg igen mulighed for at besøge Mødrehjælpens Genbrugsbutik på Danmarksgade i Aalborg og det var som altid et rigtig dejligt besøg. Jeg var på jagt efter et nyt legetæppe og evt. et gitter til døren ind til soveværelset, da vi har flyttet om derinde, så der er mulighed for at lave legeværelse til Elias der også... Jeg fandt dog ingen af delene i denne omgang, men kom af sted med noget, som Elias allerede har fået rigtig stor glæde af...


Et rigtig fint puslespil og en bog med tykke sider, som var i rigtig god stand. 15 kr for hele herligheden og så fik man et dejligt smil med på vejen også. Derudover fandt jeg også ud af, at de nu også er begyndt at have ventetøj deroppe. De har endnu ikke så meget, men jeg synes det er en RIGTIG god idé for man kan hurtig bruge alt for mange penge på den slags og når det kun kan bruges relativt kort tid, så er der også grænser for, hvor slidt det bliver.

Jeg skal selv i kælderen og finde noget af det, som jeg ved, at jeg ikke kommer til at bruge ved næste graviditet, da det var ren og skær fejlkøb, men stadig i god stand. Jeg vil opfordre dig til at gøre det samme, hvis du også har noget ventetøj liggende, som du ved, du ikke kommer til at bruge igen - det går alt sammen til at støtte et godt formål og hvem vil ikke gerne give en håndsrækning med i den retning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...