Gå videre til hovedindholdet

Prøvesmagningen der gav udfordringer...

I dag blev 6 hjerter afhentet at et kommende brudepar og jeg håber de sidder og smovser i denne skrivende stund...

Dog var denne prøvesmagning ikke uden udfordringer, for som i nok ved, så har vi haft lettere fugtigt vejr de sidste dage og er der noget, som IKKE går godt sammen, så er det fugt, smørcreme og fondant!

Jeg synes ellers jeg var så påpasselig med ikke at tage kagerne ud af køleskabet før højst nødvendigt, men alligevel skete der det, som bare IKKE må ske, fondanten krakkelerede på 2 ud af de 6 kager og jeg var IKKE tilfreds... Så må vi håbe at vejret ikke er lige så lunefuldt sidst i september, som det er nu, for jeg vil RIGTIG gerne give T&A en rigtig lækker og fin kage til deres store dag... og nu til lidt billeder af den seneste uges strabadser...





Kagerne er med henholdsvis luksus chokoladekagebund med jordbærmousse og tobleronemousse og en luftig chokoladekagebund med hindbærmousse og vanillemousse...

Kommentarer

  1. Hold op, hvor har du gjort meget ud af dine prøvekager og hvor er de bare flotte!

    Kender godt det med, at fondanten har sit eget liv og at smørcremen synes den skal bestemme lidt for meget. Men det er jo også en af udfordringerne i kagernes verden :-)

    SvarSlet
  2. Hejsa Helle
    Tusind tak for de søde ord :) Ja, jeg gør en del ud af mine prøvekager, for det er også her vi afprøver det design, som brudeparret har tænkt sig - så laver vi justeringer efter det :)

    Det bliver i hvert fald en udfordring med det hele, når vejret er så fugtigt som det er lige nu, for normalvis er der ikke noget medmindre jeg er tvunget til at bruge en anden fondant, så er jeg godt nok på dybt vand...

    SvarSlet
  3. Hvor er det blevet fine - sikke et stort stykke arbejde til den færdige kage er helt klar!

    SvarSlet
  4. Tusind tak Anja :D
    Ja, det er et stort stykke arbejde, men det er jo også en stor og vigtig dag for brudeparret så det dur bare ikke at kagen kikser. Det er et stort ansvar jeg får lagt på mine skuldre hver gang der skal laves kage, men jeg vokser med det ;)

    SvarSlet
  5. Hvor er de fine :o)

    Åh, det er bare så træls når fondanten ikke vil samarbejde! Jeg har prøvet det et par gange, og her har vi ikke snakket om prøvekager! Den ene gang pipede jeg en royal icing hele vejen rundt på toppen, og den anden gang måtte finde på noget med en crimper! Det var ikke sjovt, men resultatet blev heldigvis okay, og det var nok kun mig der vidste det :o)

    SvarSlet
  6. Tusind tak søde Camilla :D
    Det er virkelig frustrerende når man bare følger alle kunstens regler og så krakkelere skidtet stadig :S Men fedt nok at du fandt ud af en løsning! Det er om at tænke kreativt så :D

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...