Gå videre til hovedindholdet

16. December

Rigtig glædelig 16. december til jer alle...




Allerede d. 16. december i dag... Jeg kan lige forestille mig, hvor meget alle de små børn rundt omkring går rundt og kan næsten ikke styre forventningens glæde og se juleaften nærme sig med hastige skridt. Jeg har det nøjagtig på samme måde. Jeg glæder mig SÅ meget at det hele bobler indeni mig... Jeg glæder mig til at se familie, glæder mig til al den dejlige mad, hyggen og samværet og ja selvfølgelig også gaverne, men de er jo langt fra de vigtigste. Mine små forberedelser hen mod julen er også så småt ved at være på plads og julekalenderen her lakker også mod enden... desværre - men så kan jeg jo fortsætte med at fortælle om alle de nye spændende ting, der vil ske i det nye år... Men den tid, den glæde...

Kalenderlåge nr. 16 gemmer i dag på:

Hjemmelavet konfekt




Jeg har brugt dagen på at sidde og hygge mig med at lave lækker konfekt mens en dejlig julefilm kørte på fjernsynet... Jeg har ikke lavet det helt vilde avancerede konfekt, da jeg ikke er til sprut i min konfekt - afskyr det faktisk og så bliver min konfekt altså ikke sindssyg opfindsom. Men den smager godt! På fadet i år er udvalget bestående af:

Mozartkugler - marcipan med et lille stykke nougat indeni overtrukket med chokolade (jeg har valgt at drysse med krymmel fordi jeg havde)
Marcipanbåde - marcipan med en smuttet mandel i (som sejl) og dyppet i chokolade
Marcipan/nougat snitter - marcipan lagt sammen med nougat og skåret i firkanter
Ananas godter - drænet og tørrede ananasstykker (fra dåse) overtrukket med chokolade

Desuden blev der lige lidt til overs, så jeg også kunne lave 3 styk marcipan/nougatbrød til værtindegaver...

Kalenderlågen gemmer på endnu en lille hemmelighed:


En julefilm: All She wants for Christmas



Filmen tager sit udspring i byen Forest City, hvis liv afhænger helt og holdent af Aikens juledekorationsfabrikken. Den lokale civiløkonom Judith "Noel" Dunn er vendt tilbage dertil for at afslutte sin afhandling ved at analysere fabrikkens økonomi og effektivitet.

Et mindre
uheld og sammentræf lader Noel krydse veje med den eventyrlig globetrotter Justin, som hun hjælper til at få et job på juledekorationsfabrikken, så hun kan se noget mere til ham.

Noel finder i sin analyse af fabrikken ud af, at grundlæggeren af Aikens diskret har dækket et systematisk tab med sin egen formue og hans lettere arrogante barnebarn Ashley Aikens ankommer for at kontrollere, om virksomheden kan gøres rentabel. Noelle er sat til at hjælpe med denne opgave, der, ligesom hendes spirende romance med Justin, leder til en del forviklinger og frustrationer og det viser sig, at der lurer flere hemmeligheder under overfladen...


Dette er indbegrebet af en julefilm og tøsefilm smeltet sammen i ét - du bliver i et fantastisk julehumør og historien er lige til at smelte ethvert pigehjerte med... Denne film passer faktisk rigtig godt til en dag, hvor du sidder og laver julepynt eller ligger under dynen på sofaen og bare vil hygge. Der skal ikke de store krampetrækninger til for at regne plottet ud, men det gør ikke noget, for hyggen spreder sig under alle omstændigheder og hvis du ikke var i julehumør og med et smil på læben før du satte dig ned foran skærmen, så vil du bagefter sidde med en dejlig varm følelse af jul og glæde, når filmen slutter...

Rigtig god fornøjelse...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...