Gå videre til hovedindholdet

8. December

Glædelig 8. december til jer alle!




En stille og rolig dag er forløbet her i huset med diverse små gøremål, lidt bagværk og en tur op i byen for at hente manden efter arbejde. Vi smuttede lige forbi Matas, så jeg kunne få mit clubkort - det er et fantastisk koncept de har fået der, for jøsses, hvor lægger jeg da mange penge der! En tur i Føtex efter de små fornødenheder og så direkte hjem og hygge!

Bag dagens låge gemmer der sig også en helt masse hygge:

Mette Blomsterberg har fortsat sit fabelagtige program "Det søde liv" i en juleudgave, som kan følges hver onsdag på DR1. Det har jeg også tænkt mig at følge i aften og ville lige dele det med jer alle sammen... Hvis i ikke har nået at se de foregående afsnit, så kan de ses ved at klikke på overskriften herover...
Valnøddeboller





I dag var der ikke meget på programmet, men jeg havde sat mig for at få bagt de valnøddeboller, som jeg ikke fik gjort i går - det var vidst også godt, at jeg ventede, for de skal hæve 3-4 timer! men mums hvor er de gode og hele ventetiden værd! Tror med fordel de kan bruges som koldhævede boller og stå i køleskabet natten over og så bages om morgenen dagen efter... Med al den julemad vi får guffet i os her i december er disse også et herligt afbræk og alligevel er der lidt jul over dem pga. valnødderne...

Valnøddeboller (8stk.)
25g gær
4 dl lunkent vand
2 nip salt
1 tsk. rørsukker
2 spsk. god olivenolie
75g valnødder, grofthakkede
400g hvedemel
100g rugmel

Rør gæren ud i vandet, til den er opløst. Tilsæt resten af ingredienserne i den nævnte rækkefølge og rør det hele godt igennem. Dejen skal være klæg. Lad den hæve tildækket i ca. 3-4 timer. Sæt bollerne med en stor ske på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem ved 225 grader i ca. 20-25 minutter.

God fornøjelse og bon appetit...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...