Gå videre til hovedindholdet

4. December

Glædelig 4. december allesammen!



På denne den 4. december åbnes en spændende låge i kalenderen... Bag lågen gemmer sig nemlig:
Julelygten



Den første julepynts tutorial på bloggen og jeg håber i vil bære over med de lidt ringe billeder - det er super svært at tage billeder, når man ikke har en stander til sit kamera/mobil, så man har begge hænder fri til at pingelerer med... Men ikke desto mindre, så er her lidt inspiration til årets julepynt til juletræet...

Sværhedsgrad: Børn kan sagtens være med til at lave disse lygter. Det er super nemt og kræver ikke at der skal bruges kniv. Du kan sagtens bruge lim i stedet for hæfteklammerne, hvis du synes det er finere.

Du skal bruge:


Papir med motiv på begge sider
Karton til skabelon eller bagepapir
Hæftemaskine
Saks


Først laves skabelonen:
 - lav en rektangel med målene L: 13 cm og B: 8,5 cm
 - dernæst laves 8 klippestreger på tværs af rektanglen - linjerne skal være 7 cm lange og 1 cm fra kanten. Linjerne skal tegnes med en afstand på 1,6 cm mellem sig.

Tegn dernæst mønstret over på det dobbeltsidede  papir:




Sådan kommer mønstret til at se ud:


Dernæst klippes rektanglen ud:



Rektanglen foldes på midten, så du stadig kan se klippestriberne, der er tegnet:

Alt efter hvilket mønster du til have yderst på lygten, vender du denne side ud af, når rektanglen igen åbnes til sin fulde størrelse. Vælger du at bruge mønstret, der har været foldet indad da folder du bare den anden vej, så vil lygten automatisk også tage dette fold på midten.
Saml de to ender og hæft "lygterullen" i den ene ende med en hæfteklamme:


Dernæst skal hanken hæftes på. Dette gøres i den anden ende, hvor du endnu ikke har hæftet lygten sammen. Du tager en strimmel af det papir du har lyst til at bruge til formålet og klipper den i den længde du gerne vil have hanken til at have.




Så klipses den ene ende af hanken sammen med lygten, der hvor "lygterullen" mangler en hæfteklamme og  i den modsatte side til slut.


Hermed har du en færdig julelygte til fx juletræet. 


Rigtig god fornøjelse med klipperiet...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Så er det da vidst tid til....

... EN NY GIVE AWAY her hos mig... Denne gang kan du deltage i kampen om Sophie Dahls frydefulde fristelser - en super hyggelig og lækker kogebog med masser af spændende retter... Give away udloddes, når der er 50 læsere på bloggen og reglerne er som følger: 1 lod: Du kommentere på dette indlæg. 2 lodder: Du kommentere på dette indlæg + er eller bliver fast læser her på bloggen. 3 lodder: Du kommentere på dette indlæg + er eller bliver fast læser her på bloggen + linker til give away'en  på din egen blog (sæt gerne linket ind til dit indlæg i kommentarfeltet - billedet må gerne bruges til dit indlæg) Nu glæder jeg mig bare rigtig meget til at se, hvor mange, der synes de kan bruge sådan en ekstra lækker ny kogebog... GIVE AWAY AFSLUTTET