Gå videre til hovedindholdet

18. December

Glædelig 18. december i stuen...


I dag blev dagen, hvor sneen igen væltede ned over Aalborg og vi vågnede til et fint hvidt dække udenfor... Det må have sneet hele natten, for allerede da vi stod op, lå der over 5 cm... Det har sneet hele dagen, men det lader til at være stoppet her til aften... Jeg synes nu det er hyggeligt med den sne - det hele bliver så stille og hyggeligt... Heldigvis har jeg ikke været så meget ude i vejret i dag... jeg har stået i køkkenet og hygget mig med overraskelser til julekalenderen og dermed må jeg også hellere komme til det vigtigste:

Bag dagens låge gemmer der sig:


Vanillekranse



En af de småkager, der absolut høre julen til herhjemme og i år, skulle jeg prøve selv at lave dem for første gang. Jeg havde endda fået fat i sådan en vanillekrans-tingest til min arvede kødhakker, men tror i, at jeg kunne få det skidt til at virke... Næææ nej, så jeg fik gang i sprøjteposen og fik en hel dåse lækre vanillekranse ud af det...

De smager ikke helt som min mors, men rigtig godt og opskriften er nuppet fra Det Søde Liv, som køre på dr1 og i her i december har Mette Blomsterberg haft fokus på julebag og lækkerier der høre julen til... Jeg vil med glæde også dele opskriften med jer her og kan varmt anbefale at i prøver disse, de er afsindigt gode!

Vanillekranse
1-1½ vaniljestang
200 g smør, saltet og stuetempereret
180 g sukker (jeg brugte rørsukker, de er sikkert også gode med alm. sukker)
1 æg
250 g hvedemel
75 g mandler, blendede til "mel"

Vaniljestangen flækkes på den lange led og kornene skrabes ud med en lille kniv. Mas vaniljekornene og lidt af sukkeret sammen med en paletkniv, således at kornene skilles ad.

Vaniljesukker, sukker og det stuetempererede smør røres sammen. Rør ægget med i og tilsæt slutteligt mandelmel og hvedemel.

Dejen kommes i en stofsprøjtepose med en stjerne tyl & sprøjtes straks ud i "kranse" på bagepapir - diameter ca. 5 cm. Bages ved 200 grader til de er let gyldne - ca. 10 - 14 minutter. (10 minutter var ganske rigeligt til mine kranse i en varmluftovn, så hold øje med dem!)

Afkøles på bagerist og opbevares i tætsluttende dåse.

Rigtig god fornøjelse med hyggebagningen...


Lidt nostalgi skal der til...

Jeg bliver simpelthen nødt til at dele dette lille klip med jer også, da jeg blev helt varm om hjertet og det tog mig tilbage til min barndom med alle de bedste minder om julen... I må da også kunne huske:


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...