Gå videre til hovedindholdet

Blogudfordring

Tilbage i juli tog jeg en blogudfordring fra Mamma Mia's Verden (læs mere HER) og nu er vi endelig nået til d. 1. september og dermed til offentliggørelsen af min kreation til blogudfordringen...

Temaet for udfordringen var Eventyr - jeg har det sådan, at man kan ikke sige eventyr uden at sige H.C. Andersen og så startede de små grå ellers med at rotere - skulle jeg lave en kage eller skulle jeg tage fat i min lidt glemte hobby og lave et stykke DecoupageArt... Jeg valgte det sidste og her er så resultatet - Jeg har kaldt billedet for HC. A.


Kan i så gætte, hvilke tre eventyr jeg har taget inspiration i??? Slet ingen der tør gætte? Jamen så vil jeg da løfte sløret.

Første tredjedel af billedet er lavet med inspiration i eventyret om Nattergalen.
Eventyret er fra 1844 og handler om Kinas kejser, som tror han har alt indtil han læser om Nattergalen. Denne fugl har han aldrig hørt om og vil have den til paladset. Han får alle fra hoffet til at spørge alle i paladset om de ved, hvor den kan findes. Da de har spurgt alle, ender de i køkkenet og spørger den lille køkkenpige/tjenestepige, om hun ved hvad det er for en fugl og hvor den findes. Hun viser dem, hvor den er. De finder den i toppen af en gren. Den kommer med til paladset og synger så fint at alle selv kejseren får tårer i øjnene..
Nattergalen får et bur og bliver holdt fanget i paladset med ledsaget udgang to gange om dagen og en udgang om natten. En dag får kejseren en pakke med en mekanisk nattergal som er meget smukkere end den virkelige og den virkelige bliver glemt og flyver sin vej. Et stykke tid efter går den mekaniske fugl i stykker og der må kun spilles på den en gang om året.
Kejseren bliver syg. Han beder om at hører den mekaniske fugl, men den virker ikke mere. Så dukker den virkelige nattergal op, den synger for kejseren, som falder i søvn og vågner rask og frisk. Nattergalen lover at komme og synge for kejseren, hvis han ikke fortæller andre det. Det lover kejseren. (lånt fra: http://www.24.dk/group/boganmeldelser/forum/thread/2040512)
Anden tredjedel af billedet er blevet lavet med inspiration i eventyret om Den grimme Ælling.
Eventyret er fra 1843 og i fortællingen følges en svaneunge, der klækkes i en andegård ved en herregård. I første del af historien ved hverken svaneungen selv eller de omgivende dyr at den ikke er en and, og på grund af dens anderledes udseendende behandles svaneungen åbenlyst dårligt. Nogle ænder siger "ham [svaneungen] ville vi ikke tåle", at "han er for stor og for aparte", "så skal han nøfles" og andre omtaler svaneungen som "inderlig styg" og "fæle spektakel". Svaneungen bliver bidt, puffet, gjort nar af, hugget og sparket af forskellige. Først til sidst i eventyret afslører H.C. Andersen at "den grimme ælling" er en svaneunge. Det sker hvor svaneungen selv opdager sin egen identitet, da den nærmer sig nogle andre svaner og tror den vil blive dræbt. Den bøjer hovedet og ser sit eget spejlbillede. (lånt fra wikipedia)
Sidste tredjedel af billedet er blevet lavet med inspiration i eventyret Det er ganske vidst. Vi kender alle konceptet, at én fjer bliver til fem høns, hvilket stammer fra dette velkendte H.C. Andersen eventyr.
Eventyret er fra 1852 og handlingen udspiller sig blandt høns, ugler og duer i en hønsegård. Det en sviende ironi over sladder og rygtedannelse og over baggrunden herfor: moralsk forargelse, snerpethed, selvretfærdighed, naivt medløberi og ikke mindst mediernes sensationstrang. Rygtet går fra mund til mund og vokser undervejs i omfang og ændrer sig efterhånden til ukendelighed. Et ganske aktuelt eventyr må det siges at være... (lånt hos www.tegnefilmhistorie.dk/DEGV/DEGV.htm)
Men nu nok om baggrunden for billedet og til min tutorial - du kan nemlig også selv blive ferm til at lave decoupage på lærred...

Sådan gør du (klik på billedet, så bliver det større):


  1. Materialer: Decoupage lim/lak (jeg har brugt både lim men også det der hedder canvas coat, som er speciallavet til decoupage på lærred) Pensler (både store og brede til stor flader og mindre til mindre flader) Servietter, En detaljesaks (hobbysaks, som er god til at klippe så ting med) Lærred og Ramme, Akrylmaling (til "the finishing touches")
  2. Vælg de servietter med de motiver du ønsker at bruge til billedet. I dette tilfælde har jeg valgt at jeg vil bruge rammerne på servietterne.
  3. Klip motivet så fint ud som muligt - kom så tæt på alle kanter, ellers vil det kunne ses på det hvide lærred til sidst.
  4. Skil herefter lagene i servietten fra hinanden, så du til sidst kun har det øverste lag, som skal bruges på lærredet. Oftest har servietter 3 lag, så vær opmærksom på at få dem alle skilt ad ellers bliver resultatet noget træls.
  5. Mål op på lærredet, hvordan og hvor du vil have dine motiver til at være før du begynder med limen. Det er altid godt at have en plan som udgangspunkt. Jeg har delt lærredet op i 3 lige store dele og herefter begynder jeg at dekorere fra bunden.
  6. Hæld limen op, så den er let tilgængelig og så du ikke får lim alt for langt op på penslen - det er svært at få af, hvis det først får lov til at tørre og størkne...
  7. Smør lim på det udvalgte område, hvor motivet skal sættes og læg herefter motivet ovenpå. OBS: Det er nemmest, hvis du deler motivet i mange små stykker - så er det lettere at få det til at blive lige og pænt (noget jeg lige skulle have husket på også...)
  8. Smør så endnu et lag lim/lak ovenpå motivet med bløde strøg, så det ikke går i stykker. Dette er med til at gøre billedet stærkt og giver en glansfuld overflade, der stadig kan males på...
  9. Når du er færdig med, at sætte grundmotiverne på lærredet og dette er tørret godt igennem (tager 1-2 timer alt afhængig af hvor meget du har limet ovenpå hinanden og hvor meget lim du har brugt), er det blevet tid til at dekorere de sidste touches. Find derfor materialerne hertil frem - pensler, maling, diverse puffe, spalter og andet du har lyst til at anvende til at dekorere billedet med.
  10. Jeg skal lave border - jeg har allerede i forvejen sat et stykke serviet op som bord, men jeg synes det havde den forkerte farve og derfor valgte jeg at male over den med sort. Så fat din sorte maling...
  11. Mal med præcision helt ud til kanten af borden, så den underliggende farve forsvinder.
  12. I samme omgang kunne jeg lige så godt male siderne på lærredet, så det gjorde jeg. Herefter kan resten af billedet dekoreres som du har lyst til. Jeg satte fjer på det sidste billede, lavede nogle puffer hist og her og legede lidt med penslen på motiverne...
  13. Det endelige resultat
Håber du har synes, at det har været en fornøjelse at læse med og måske selv har fået lidt blod på tanden for at lave decoupage. Tak fordi du læste med så langt... Rigtig god fornøjelse... 

Kommentarer

  1. Rigtig fint - og med DIY og det hele - flot !

    Jeg linker med det samme - TAK fordi du ville være med!

    Smil fra Mia

    SvarSlet
  2. Tak skal du have Mia :)
    Det har været super sjovt at være med, det er bestemt ikke sidste gang...

    Mange hilsner
    Agnethe

    SvarSlet
  3. Hvor snedigt at vælge flere eventyr :-)

    SvarSlet
  4. Hejsa Helle
    Velkommen på bloggen og mange tak for den søde kommentar :)

    Mange hilsner
    Agnethe

    SvarSlet
  5. Kære Alice Schmidt
    Velkommen på bloggen...

    Ja ikke sandt - jeg kunne ikke vælge bare ét eventyr og billedet blev så meget finere af at være præget af hele tre af slagsen ;)

    Mange hilsner
    Agnethe

    SvarSlet
  6. Hejsa til endnu en Helle
    Velkommen på bloggen og tusind tak skal du have for de søde ord.

    Mange hilsner
    Agnethe

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr...

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo...