Gå videre til hovedindholdet

En elefant kom marcherende...

Yep, jeg har været kreativ...

Eller egentlig mere praktisk! Min lille søn havde fået moslet sådan til den sengerand vi havde sat i sengen fra IKEA (en tynd satan!) og blev ved med at ligge og sparke på tremmerne og banke sit lille kranie i mod og jeg synes bestemt ikke han behøver flere buler i det lille hoved end der er fra naturens side... Jeg ville ikke hoste op med 600 kr. for en af de der tykke sengerande, som har et fancy navn på sig, det er jeg simpelthen for nærig til og så måtte jeg jo selv til computeren og søge inspiration om hvordan man laver sådan en sag selv..

Jeg fald over denne herlige side: Mosskov design og der var lige nøjagtig det jeg søgte - så var det ellers med at komme i stof & stil og handle ind til hele herligheden og så kunne jeg da lige købe lidt ekstra stof, så jeg også kan komme i gang med det babytæppe, jeg har haft et mønster liggende på siden før jeg fødte...

Den tur var forresten noget af en udfordring - første gang jeg var i City Syd med Elias i barnevognen ALENE! Ihh hvor han bare ikke synes at mor skulle gå og nyde at kigge stof og han gad da slet IKKE stå i kø for at få det klippet til... Der går nok meget længe, inden jeg gør det alene igen, men jeg fik stof med hjem!

Så var det jo bare at gå i gang og jeg gik til det som om jeg skulle sy et pudebetræk - dog havde jeg valgt at prøve at sætte tittebånd (pipingbånd) på - første gang jeg kaster mig ud i sådan noget vildt noget og det gik jo faktisk rigtig godt synes jeg i hvert fald selv...

Her er resultatet af mine strabadser:




Den bøjer lidt underligt, fordi den lige skal udenom den uro, som er monteret fast på sengekanten og jeg skal hilse og sige, at nu hvor Elias er begyndt at prøve at kravle i sengen og sidder på alle 4 og rokker frem og tilbage (mest frem og lige ind i sengeranden) så har det været det bedste og mest nyttige, jeg har lavet til dato!

Kommentarer

  1. Den sengerand er bare super flot! Må jeg spørge hvor meget den kom til at koste dig?

    SvarSlet
  2. Hejsa Anne
    Tusind tak skal du ha :)
    Det jeg skulle have fat i var (alt sammen købt i stof og stil):

    Hobbyskum 149,95 kr. for 2 meter,
    Trykknapper 18,95 kr.
    Pipingbånd 18,95 for 5 meter,
    Bomuldsstof med elefanter 2m for 79,90 kr.

    Så alt i alt kom jeg af med: 266,80 kr.

    Det synes jeg da er en pæn besparelse i forhold til de 599,95 man kan komme af med for en ny tyk sengerand...

    Mange hilsner
    Agnethe

    SvarSlet
  3. Tror jeg skal i gang med sådan en :-)

    SvarSlet
  4. Hvor er den bare blevet flot!!!!
    Jeg overvejede også selv at sy en, men orkede det ikke, så vi betalte os fra det (400kr...)

    SvarSlet
  5. Super super fin søde!
    Det har du da bare klaret rigtig godt!

    SvarSlet
  6. Anne: Det lyder som en super god idé - det er rigtig hyggeligt, når man kommer i gang med det...

    Ann: Tusind tak søde :D Er også bare rigtig glad for den, men kan jo se, at du har fået din relativt billigt også, så kan jeg godt forstå du ikke orkede at gå i gang - der er nok at give sig til, selvom man er på barsel!

    Bianca: Tusind tak søde Bianca :D Tjo jeg er sluppet nogenlunde godt fra det, har bare et lille bitte problem med at "hylstret" er blevet en smule for stort til den ene halvdel af randen, så den vil rulle, når jeg prøver at skubbe den ned ved siden af madrassen (når Elias får den sparket op!) Tittekanten sidder derfor nogle gange nede midt på randen, men der skal jo heldigvis ikke meget til lige at få den op på plads igen ;)

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære indlæg fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

3. December - Historien om julesokken...

Er julesokken også en tradition hjemme hos jer? Hos min familie har det været en tradition lige siden jeg kan huske og bliver også en tradition, som videreføres til min søn. Det er simpelthen så hyggeligt, at der hver morgen fra d. 1 til d. 24 december er små gaver i sokken fra Julemanden/Julenissen (forudsat at du selvfølgelig har sat grød op til nissen eller småkager og mælk frem til julemanden...) Helt tilbage fra min barndom kan jeg huske forventningens glæde fra dag til dag - hvad var der mon i sokken næste dag... Pakkerne blev åbnet ved morgenbordet, mens vi hørte Morgennisserne i radioen og spiste vores morgenmad inden det blev tid til skole - ihh det var tider! Traditionen med julesokken kender vi nok bedst fra amerikanske film, men selv inden Hollywood slog klørene i julesokken, var der kendte historier omkring dennes oprindelse - den mest velkendte af dem alle må nok siges at være legenden om Den fattige mand og hans tre døtre: " For meget længe siden, levede der