Gå videre til hovedindholdet

Hvad du ønsker skal du få...

Så blev det den 25. December og 1. juledag... Alt ånder fred og har gjort det hele dagen her på vores lille gade i Aalborg. Vi havde en rigtig dejlig juleaften bare os tre, helt på Elias' vilkår og så har den ellers bare stået på hygge i dag...

Aftensmaden er selvfølgelig lækre rester fra i går og dem ser jeg frem til, for jeg vil godt prale af, at jeg har lavet en fantastisk andesteg og de lækreste brune kartofler, som man kan tænke sig, så lidt stolt må man vel have lov at være...

Gaverne var mange og rigtig gode - i blandt dem var fine høje sylteglas, skåle og opbevaringskrukke fra Rosendahl, en kokkekniv, en bagebog og en lækker syæske... Rigtig dejlige og brugbare gaver, som jeg havde ønsket mig de fleste af... Jeg var også så heldig at få en poncho, som min svigermor havde strikket til mig, men den fik jeg allerede i starten af december og har brugt den flittigt, for den er dejlig varm og smuk...

Manden fik en SodaStreamer i julegave fra arbejdet og den fik jeg afprøvet i dag... Sidst jeg prøvede sådan en var den orange og hvid, havde håndtag og glasflasker men ihh hvor bragte det dog barndomsminder om hvid cola tilbage... Jeg glæder mig til at få fat i flere ekstrakter og så er det slut med at købe dyre drikkevarer når der kommer gæster, de kan skisme få en sodastreamer sodavand kan de...
I morgen skal vi på vennebesøg og bytte julegaver og ellers skal der bare slappes af, vaskes lidt tøj og ryddes en smule op, så vi er klar til besøg på tirsdag...

Jeg vil da lige inden jeg slutter vise min smukke nye syæske frem, som jeg har brugt dagen i dag på at fylde op med sy-sager... Jeg får måske brug for endnu en, men så må jeg selv op med pengepungen...

Kommentarer

  1. Lyder helt perfekt.. Og en dejlig gave... sådan en havde jeg faktisk som barn hvor den er blevet af ved jeg ikke, så jeg da vist heller sprøge min mor om...

    SvarSlet
  2. Ja det kunne ikke have været bedre! Jeg har bare sukket efter sådan et syskrin i mange år, men aldrig fundet et, som jeg ville give pengene for - denne er bare perfekt!
    Håber da at din mor ved, hvor den er, så du kan få den igen :)

    SvarSlet
  3. Det er virkelig en smuk sy-æske - wauw!

    Rigtig glædelig jul til dig og din familie <3

    SvarSlet
  4. Glædelig bagjul :)
    KH Micha

    SvarSlet
  5. Tusind tak Micha og i lige måde både til dig og familien :D

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr...