Gå videre til hovedindholdet

Rigtig fredagsmad - rester!

Egentlig mangler jeg jo lige at skrive om maden et par dage, men jeg synes ikke at min dolmio-kødsauce var så sindsoprivende, at den fortjente et indlæg for sig selv og rejecocktailen (som egentlig mindede mere om en rejesalat) er jo ikke rigtig noget at prale af, men jeg fik da taget billeder af rejecocktailen:


Det var rigtig dejligt med en omgang salat omend lidt sommeragtig for min smag - her til efteråret vil jeg rigtig gerne bruge mere kål i min salat men det er manden ikke voldsomt stemt for, så jeg må snige det ind, når jeg kan...

Aftenens mad bestod af restepizza - nærmere bestemt dolmio-pizza i to afskygninger - én alm. pizza og én indbagt med spaghettirest og lidt tomatketchup...Det smagte slet ikke så ringe endda og det er da en alternativ måde at genanvende rester på i stedet for at servere det samme endnu en gang... Man kunne også peppe kødsaucen op med ekstra grøntsager og lidt vand og så bruge det som fyld i en lasagne... Mulighederne er næsten uendelige, men her er i hvert fald mine forslag (hvoraf det ene egentlig kommer fra Camilla, som lavede pizza med spaghetti og meat balls for ikke så lang tid siden og hvorfor jeg ikke har tænkt på det noget før er simpelthen ubegribeligt, for jeg bestiller ofte en indbagt med spaghetti og kødsauce, når vi får pizza...)


Kommentarer

  1. Sikke en god ide at anvende rester på den måde!

    Den rejecocktail ser altså super lækker ud!

    SvarSlet
  2. Tusind tak Anja :) selvom jeg nu ikke kan tage al æren for det alene... Men jo rejecocktailen var max lækker!

    SvarSlet
  3. Sikke da en god idé til at bruge resterne :)
    Er spændt på din næste uges madplan :)

    SvarSlet
  4. Tusind tak søde Bianca! Jeg var lige inde og lure din lækre plan også... Slet ikke værst!

    SvarSlet
  5. Mmmm - pizza.... :o) Ej, det ser lækkert ud, og gode rester er altså bare så skønt!

    SvarSlet
  6. Ja pizza er ikke til at kimse ad og ja når det så er en omgang rester, så får man det så meget bedre med sig selv, når man spiser det ;)

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...