Glædelig 5. december
Risengrøden blev serveret herhjemme d. 1. december til aftensmaden og det er altid med stor forventning vi tager den første skefuld og stopper indenbords... Selvom det er en rigtig billig spise, så får vi kun risengrød til jul. Jeg forbinder simpelthen retten så meget med denne højtid, at jeg synes det ville være underligt at spise den på andre tider af året...
Historien jeg har fundet bag risengrøden er; at mange år før vi lavede grød ud af ris, så har ris været meget almindelig brugt i forskellige former for madlavning, heriblandt budding i Asien og risdesserten er opstået tilbage i middelalderen i Mellemøsten eller Perisen.
I Europæisk historie var det Romerne, der var de første til at bruge risbudding/grød lavet på gedemælk til medicinske formål og opskrifter herpå blev derfor nævnt i medicinske tekster.
Her i Skandinavien stødte man for første gang på risbudding/grød tilbage i 1542 i Malmö, hvor det til hverdag blev kogt på vand og kun til højtider blev kogt på mælk.
Indtil langt op i 1800-tallet, var hovedingrediensen byg, havre og rug, når man fremstillede grød, da ris fortsat blev længe betragtet som en luksusvare. Nye traditioner opstod og risengrøden blev introduceret til det bedre borgerskab som en videreudvikling af sødgrøden, der i forvejen ansås for at være et luksusgode. Da grødris var en importvare, og derfor dyre, blev det et statussymbol at kunne servere risengrød for sine julegæster. Husnissen huserede i midten af århundredet rundt om på lofterne og der var bred enighed om, at man også skulle sætte grød frem til den, hvis man ville regne med dens hjælp – ellers kunne den blive ondsindet.
Efterhånden blev risengrøden mere og mere udbredt i takt med, at grødrisene blev et mere almindeligt syn hos købmanden. Omkring år 1900 var den såldes ved at være folkeeje og blev ikke længere betragtet som statussymbol, man forsøgte derfor i de finere kredse at videreudvikle grøden, så den igen kunne blive eksklusiv. Dette resulterede i, at man blandede grøden med hakkede mandler, fløde og vanilje, hvilket blev til risalamande. (kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Risengr%C3%B8d)
Hvilket forhold har i til risengrød i jeres familie? Er det hverdagsmad eller kun til højtid?
Vi spiser det først og fremmest til jul, men jeg kan sagtens finde på at lave det hele efterår og vinter - f.eks. i stedet for suppe, da jeg synes det mætter bedre :) Så for mig er det mest forbundet med de kolde måneder hvor man så kan hygge med den varme grød og stearinlys :)
SvarSletTror jeg vil kalde det for december-mad - engang fik jeg det altid 1. december, men ikke i år.. og ved egentlig ikke, om vi kommer til at få risengrød herhjemme i år.
SvarSletDet smager godt, men egentlig er vi ikke så vildt begejstrede for det.
Men hvis manden gerne vil have det, så er det fint med mig - så får vi det gerne :)
Herhjemme hos os kan det spises hele året - dog mest i de kolde måneder. Det er oftest den ret jeg laver til mig og mine drenge, hvis faren ikke kommer hjem til aftensmad, for han er ikke så vild med det, men det er vi andre 3 :-) God jul
SvarSletJane
Altså min lillebror ønsker altid at få det til hans fødselsdag i september, da det er hans livret - så ja, vi spiser det altså også midt på året ;) Alligevel forbinder jeg det dog med en juleting, men ikke nødvendigvis som en dessert, men bare som aftensmad :) Uuhm vi skal da vist snart have risengrød igen.....
SvarSletSjovt at læse om. Herhjemme begynder vi på risengrøden omkring okt/nov, da man da kun kan blive lidt glad med tanken om at julen snart er på vej når vejret ellers varsler trist og gråt. Så ja - risengrøden bliver forbundet med jul herhjemme.
SvarSlet