Gå videre til hovedindholdet

5. December - Risengrød - julemad eller hverdagsmad...

Glædelig 5. december


Risengrøden blev serveret herhjemme d. 1. december til aftensmaden og det er altid med stor forventning vi tager den første skefuld og stopper indenbords...  Selvom det er en rigtig billig spise, så får vi kun risengrød til jul. Jeg forbinder simpelthen retten så meget med denne højtid, at jeg synes det ville være underligt at spise den på andre tider af året...

Historien jeg har fundet bag risengrøden er; at mange år før vi lavede grød ud af ris, så har ris været meget almindelig brugt i forskellige former for madlavning, heriblandt budding i Asien og risdesserten er opstået tilbage i middelalderen i Mellemøsten eller Perisen.

I Europæisk historie var det Romerne, der var de første til at bruge risbudding/grød lavet på gedemælk til medicinske formål og opskrifter herpå blev derfor nævnt i medicinske tekster.


Her i Skandinavien stødte man for første gang på risbudding/grød tilbage i 1542 i Malmö, hvor det til hverdag blev kogt på vand og kun til højtider blev kogt på mælk.

Indtil langt op i 1800-tallet, var hovedingrediensen byg, havre og rug, når man fremstillede grød, da ris fortsat blev længe betragtet som en luksusvare. Nye traditioner opstod og risengrøden blev introduceret til det bedre borgerskab som en videreudvikling af sødgrøden, der i forvejen ansås for at være et luksusgode. Da grødris var en importvare, og derfor dyre, blev det et statussymbol at kunne servere risengrød for sine julegæster. Husnissen huserede i midten af århundredet rundt om på lofterne og der var bred enighed om, at man også skulle sætte grød frem til den, hvis man ville regne med dens hjælp – ellers kunne den blive ondsindet.

Efterhånden blev risengrøden mere og mere udbredt i takt med, at grødrisene blev et mere almindeligt syn hos købmanden. Omkring år 1900 var den såldes ved at være folkeeje og blev ikke længere betragtet som statussymbol, man forsøgte derfor i de finere kredse at videreudvikle grøden, så den igen kunne blive eksklusiv. Dette resulterede i, at man blandede grøden med hakkede mandler, fløde og vanilje, hvilket blev til risalamande. (kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Risengr%C3%B8d)

Hvilket forhold har i til risengrød i jeres familie? Er det hverdagsmad eller kun til højtid?

Kommentarer

  1. Vi spiser det først og fremmest til jul, men jeg kan sagtens finde på at lave det hele efterår og vinter - f.eks. i stedet for suppe, da jeg synes det mætter bedre :) Så for mig er det mest forbundet med de kolde måneder hvor man så kan hygge med den varme grød og stearinlys :)

    SvarSlet
  2. Tror jeg vil kalde det for december-mad - engang fik jeg det altid 1. december, men ikke i år.. og ved egentlig ikke, om vi kommer til at få risengrød herhjemme i år.
    Det smager godt, men egentlig er vi ikke så vildt begejstrede for det.

    Men hvis manden gerne vil have det, så er det fint med mig - så får vi det gerne :)

    SvarSlet
  3. Herhjemme hos os kan det spises hele året - dog mest i de kolde måneder. Det er oftest den ret jeg laver til mig og mine drenge, hvis faren ikke kommer hjem til aftensmad, for han er ikke så vild med det, men det er vi andre 3 :-) God jul

    Jane

    SvarSlet
  4. Altså min lillebror ønsker altid at få det til hans fødselsdag i september, da det er hans livret - så ja, vi spiser det altså også midt på året ;) Alligevel forbinder jeg det dog med en juleting, men ikke nødvendigvis som en dessert, men bare som aftensmad :) Uuhm vi skal da vist snart have risengrød igen.....

    SvarSlet
  5. Sjovt at læse om. Herhjemme begynder vi på risengrøden omkring okt/nov, da man da kun kan blive lidt glad med tanken om at julen snart er på vej når vejret ellers varsler trist og gråt. Så ja - risengrøden bliver forbundet med jul herhjemme.

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo