Gå videre til hovedindholdet

Choko-Cacao pandekager

Den lyder ret syndig ikke... Det er den også!!!
Hold nu fast en lækker omgang sådan en stak pandekager bliver, men jeg synes nu godt man kan få for meget af dem, så hele den portion jeg fik bagt delte vi over 3 dage!

Jeg fandt opskriften inde hos Kristine og ændrede så lidt i den i forhold til hvad jeg havde på lager af diverse ingredienser og resultatet blev altså virkelig godt... Det er ikke sidste gang de skal laves og så var de endda også lidt børnevenlige... Elias guffede i hvert fald sine med stor velbehag - jeg havde reduceret mængden af chokolade og brugt kærnemælk i stedet for skummetmælk og så var der faktisk ikke så meget usundt over dem, når de også blev serveret med friske frugter i form af banan og jordbær... Et godt alternativ til de amerikanske pandekager, når man skal lave brunch - det blev vores også brugt til...


I får lige opskriften, som jeg lavede den her og så kan i jo gå ind og savle over de lækre billeder inde hos Kristine, for mit billede blev da lidt tamt i sammenligning med...

Choko-Cacao pandekager
ca. 12 stk. 
2 æg
2½ dl. hvedemel
2 dl. kærnemælk
2½ spsk. kakaopulver
2 tsk. bagepulver
3 tsk. vaniljesukker
½ dl. hakket mørk chokolade/chokoladeknapper
 
Pisk æg og kærnemælk sammen. Bland alle de tørrede ingredienser sammen i en skål og pisk det så i sammen med æg og kærnemælk. Vend chokoladeknapperne i som det sidste.
Varm en stegepande op og kom fedtstof på. Sæt så nogle små klatter af dejen på panden og lad dem stege til de er gyldne på begge sider.
 
Serveres lune med lækkert tilbehør evt. i form af frisk frugt, drysset med flormelis eller sammen med en lækker sirup.
 
Bon appetit...
 
 

Kommentarer

  1. Hvor ser det ud til at være en lækker brunchtallerken - er faktisk ikke særlig vild med pandekager, men er tilgengæld rigtig vild med kakao, så måske de ville være et hit? (:

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-D
      De smagte i hvert fald af mere kakao end pandekage så mon ikke du vil kunne lide dem :-D

      Slet
  2. Hvor ser de lækre ud! Dem er jeg da nød til at prøve!
    Og så skal jeg vist lige ind og følge lidt med på den blog! Hun laver jo nogle lækre chokoladeting ;) - Den kommer på listen sammen med alle de andre chokolade/kage/bage-blogs jeg følger :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja til panden med dig, de er SÅ gode :-) det tror jeg Kristine bliver glad for ig ja hun har max lækre sager derinde ;-)

      Slet
  3. Orrrrk hvor er du sød Agnethe, meeeen jeg vil da lige tilføje, at jeg nu synes dit billede er ret så lækkert og delikat !!! Det skal du sørme ikke skamme dig over ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de søde komplimenter :-D er bare glad for at du ville dele opskriften og billeder vi andre kan blive inspireret...

      Slet
  4. Er vist nødt til at få afprøvet de pandekager! :D

    Nu I spiste dem over et par dage, må du kunne svare på, hvordan de var efter genopvarmning? Eller spiste I dem kolde?

    Tænker, at de sikkert også kan laves med lys eller hvid chokolade - så er de godt nok ikke helt så sunde, meeeeeeen.. det lyder jo fristende! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det synes jeg bestemt du skulle og jeg synes faktisk ikke at genopvarmning gør dem kedelige, jeg tror det er kærnemælken der gør det... bare prop dem i mikroovnen på en tallerken hvor de ikke ligger ovenpå hinanden og dyt båt så er de klar efter 30 sekunder ;-) hmm hvis jeg skulle bruge hvid chokolade ville jeg nok lave dem uden kakao for tror smagen kunne overdøve den hvide chokolade men prøv og se hvad du synes...

      Slet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr...

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo...