torsdag den 9. maj 2013

Er det virkelig nødvendigt at opfinde den dybe tallerken...

...for at vi som individer skal føle os specielle?
 
Jeg kaster lige dette spørgsmål ud i blogland fordi en veninde i dag proklamerede, at hun synes at Danmarks befolkning er lettere uoriginale når det kommer til kælenavne på vores kærester, børn og ægtefæller med et overdrevent forbrug af betegnelsen skat...

I den spæde begyndelse af min mands og mit forhold, som startede for snart 15 år siden, var kælenavnet jeg brugte til ham "pus". Min svigermor fandt det højest besynderligt at man kunne bruge en knapt så appetitvækkende betegnelse for en anden person (som pus i øjet eller i et sår) men som vores forhold udviklede sig over årene blev det til skat, fordi han for mig blev en uvurderlig person i mit liv, som jeg værdsætter meget højt - en sand skat i mine øjne...

Mit kælenavn skifter lidt som vinden den blæser og alt efter humør, så jeg lyder både "musen" og "blomst" men også "skat". Vores søn må finde sig i at blive kaldt bølle, bøf og skarnsbarn til musengøj og skattepus og det bliver sikkert endnu sjovere med de kælenavne, når vi får en lille pige om ikke så længe.

Hvad synes i? Skal der et helt unikt kælenavn til for at du føler dig speciel, elsket eller holdt af?
 

4 kommentarer:

  1. Næh, overhovedet ikke. Jeg har aldrig tænkt over, om et kælenavn er speciel. For mig opstår de bare pludselig og hænger fast i det interne sprog mellem folk.
    Hos os bruges rigtigt meget "Søjde" - det er vist sønderjysk, men vi er begge vokset op med det udtryk. "Skat" bruger vi aldrig.
    "Pus" er altid sammen med "Søjde", så det bliver til "Søjdepus". Ellers bruger vi også "Putte".
    Vi har ingen børn, så det er hunden, der bliver udsat for diverse kælenavne ;-)

    SvarSlet
  2. Her kalder vi hinanden skat. Det er faktisk ret sjældent vi bruger hinandens navne.... Så når vi gør føles det helt underligt...
    Ida og Julie bliver også kaldt skat, men også lille pus, (mini)trunte, truntefis, lækkermås, skvadrehoved (Julie fordi hun er begyndt at pludre helt vildt, pulle - ja de bliver kaldt alverdens ting!
    Det behøver ikke være specielt :)

    SvarSlet
  3. Vi har måske nogle lidt anderledes kælenavne, men det er nogen der er opstået helt spontant :) nogle vil nok synes de er lidt anderledes. Daniel kalder mig Høne, Hønepøne, Påskehøn', skat og tøf (forkortelse for tøftøf ;)). Ham kalder jeg Tøf og skat. Af mine forældre bliver jeg kaldt tulle og af min morfar, Putte :)
    De falder meget naturligt allesammen og er bestemt ikke noget der bliver tænkt over.

    SvarSlet
  4. Her er det sjældent, vi bruger hinandens navne, og jeg skal virkelig tage mig selv i nakken for at kalde min datter ved navn bare en gang i mellem.Vi kan jo ikke have, at hun om et år tror hun hedder skat, musepige, lille mus, menneskebarn, ost (kan både være lækker og lugte dårligt), møffelmårs (nok lidt sønderjysk), prinsesse lækkerlabs eller et af de mange andre kælenavne, hun allerede har fået ;-)
    Kært barn har mange navne, ikke sandt? Jeg klager bestemt ikke over at blive kaldt skat og lignende :-)

    SvarSlet

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...