Gå videre til hovedindholdet

Er det virkelig nødvendigt at opfinde den dybe tallerken...

...for at vi som individer skal føle os specielle?
 
Jeg kaster lige dette spørgsmål ud i blogland fordi en veninde i dag proklamerede, at hun synes at Danmarks befolkning er lettere uoriginale når det kommer til kælenavne på vores kærester, børn og ægtefæller med et overdrevent forbrug af betegnelsen skat...

I den spæde begyndelse af min mands og mit forhold, som startede for snart 15 år siden, var kælenavnet jeg brugte til ham "pus". Min svigermor fandt det højest besynderligt at man kunne bruge en knapt så appetitvækkende betegnelse for en anden person (som pus i øjet eller i et sår) men som vores forhold udviklede sig over årene blev det til skat, fordi han for mig blev en uvurderlig person i mit liv, som jeg værdsætter meget højt - en sand skat i mine øjne...

Mit kælenavn skifter lidt som vinden den blæser og alt efter humør, så jeg lyder både "musen" og "blomst" men også "skat". Vores søn må finde sig i at blive kaldt bølle, bøf og skarnsbarn til musengøj og skattepus og det bliver sikkert endnu sjovere med de kælenavne, når vi får en lille pige om ikke så længe.

Hvad synes i? Skal der et helt unikt kælenavn til for at du føler dig speciel, elsket eller holdt af?
 

Kommentarer

  1. Anja (Zoomsnoren)9. maj 2013 kl. 20.40

    Næh, overhovedet ikke. Jeg har aldrig tænkt over, om et kælenavn er speciel. For mig opstår de bare pludselig og hænger fast i det interne sprog mellem folk.
    Hos os bruges rigtigt meget "Søjde" - det er vist sønderjysk, men vi er begge vokset op med det udtryk. "Skat" bruger vi aldrig.
    "Pus" er altid sammen med "Søjde", så det bliver til "Søjdepus". Ellers bruger vi også "Putte".
    Vi har ingen børn, så det er hunden, der bliver udsat for diverse kælenavne ;-)

    SvarSlet
  2. Ann Weiss9. maj 2013 kl. 20.45

    Her kalder vi hinanden skat. Det er faktisk ret sjældent vi bruger hinandens navne.... Så når vi gør føles det helt underligt...
    Ida og Julie bliver også kaldt skat, men også lille pus, (mini)trunte, truntefis, lækkermås, skvadrehoved (Julie fordi hun er begyndt at pludre helt vildt, pulle - ja de bliver kaldt alverdens ting!
    Det behøver ikke være specielt :)

    SvarSlet
  3. Linebinevaskemaskine9. maj 2013 kl. 21.37

    Vi har måske nogle lidt anderledes kælenavne, men det er nogen der er opstået helt spontant :) nogle vil nok synes de er lidt anderledes. Daniel kalder mig Høne, Hønepøne, Påskehøn', skat og tøf (forkortelse for tøftøf ;)). Ham kalder jeg Tøf og skat. Af mine forældre bliver jeg kaldt tulle og af min morfar, Putte :)
    De falder meget naturligt allesammen og er bestemt ikke noget der bliver tænkt over.

    SvarSlet
  4. Gitte9. maj 2013 kl. 22.01

    Her er det sjældent, vi bruger hinandens navne, og jeg skal virkelig tage mig selv i nakken for at kalde min datter ved navn bare en gang i mellem.Vi kan jo ikke have, at hun om et år tror hun hedder skat, musepige, lille mus, menneskebarn, ost (kan både være lækker og lugte dårligt), møffelmårs (nok lidt sønderjysk), prinsesse lækkerlabs eller et af de mange andre kælenavne, hun allerede har fået ;-)
    Kært barn har mange navne, ikke sandt? Jeg klager bestemt ikke over at blive kaldt skat og lignende :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...
Send en kommentar
Læs mere

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...
43 kommentarer
Læs mere

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...
Send en kommentar
Læs mere